De Danske Sukkerfabrikker 1872-1888

Sukkerroedyrkning paa Fyen. Refereret af Ä. Fenger. Som ovenfor i Indledningen meddelt, blev den første Roesukkerfabrik, som De danske Sukkerfabrikker anlagde, bygget i Odense i Sommeren 1873. Den begyndte sin Virk- somhed samme Efteraar med et Roeareal af 353 Tønder Land, et Areal, der kun var halvt saa stort som det, Fabriken den Gang kunde forarbejde Afgrøden af. Det var De danske Sukkerfabrikkers Ønske aldeles ikke at drive Roekultur for egen Regning, hvorimod der gjennem særlige Landmandsaktier var draget Omsorg for, at Landmændenes Interesser nøje knyttedes til Selskabets; men det utilstrække- lige Areal viste noksom, at Roekulturen og dens Betydning for Agerbruget ikke var blevet saaledes forstaaet af de fynske Jordbrugere, at Fabriken i den nærmeste Fremtid kunde faa tilstrækkelig mange Roer at kjøbe, og Selskabets Bestyrelse bestemte sig derfor til i Vinteren 1873 og 1874 at kjøbe to smaa Ejen- domme i Landsbyen Bolbro, der ligger knapt Mil fra Sukkerfabriken. Foruden disse Arealer og den Betydning, Sukkerfabrikens derpaa ledede Landbrug fik for Sukkerroekulturens Ind- arbejdelse paa Fyen, bør det ikke lades uom- talt, at Fabriken allerede det første Aar og senere hvert Aar har modtaget en ikke uvæsent- lig Del af sin Roeforsyning fra Odense Kom- munes Jord. For at sætte Kulturen i Gang sammenskjød nogle af Odense Bys mest ansete Mænd en Drifts-Kapital, dannede en Forening, der kaldte sig »Foreningen for Roedyrkning ved Odense«, og forpagtede Byens Brakmark (emtrent 80 Tønder Land) af Kommunen. Nævnte Forening forpligtede sig til at lade Jorden grave med Haandkraft, forsyne den med Handelsgødning for 60 Kr. pr. Tønde Land, dyrke den med Roer og aflevere den til Lejerne i vel renset Tilstand senest 1. November. Den Gang (1873) var Roekultur i det Større næsten ukjendt, og man forstod ikke at bruge de arbejdsbesparende Maskiner (Saamaskiner og Radrensningsmaskiner), hvis rette Anvendelse er saa væsentlig, naar der skal leveres godt Arbejde til en rimelig Pris. Det viste sig ogsaa, at Sukkerroekultur i Grønjord, selv om den er gravet, er forbunden med væsentlige Ulemper, der bidrage til at forøge Kulturens Begyndelsesvanskeligheder. I adskillige Aar led det Selskab, som havde sat Kulturen i Gang, følelige Tab, men dog fortsatte det sit Arbejde i 14 Aar (o: 2 Rotationer), og det varede ikke længe, før det viste sig, at Roe- kulturen medførte stor Fordel, idetmindste for Jordens Ejer, Odense Kommune. I Odense Byraad fremlagde Byens Mark- forvalter 30. Marts 1883 en Oversigt over Leje- afgiften af Byens vestlige Marker fra Aarene 1865 til 1882, der viser, at Jordlejen var steget betydelig, efter at Sukkerkogeriet var blevet