De Danske Sukkerfabrikker 1872-1888

anlagt. I 1865 var Jordlejen af nævnte Marker Kr. 40,69 pr. Tønde Land; i 1882 (o: 9 Aar efter at Sukkerfabriken var blevet anlagt) var den Kr. 60,50. Det udlejede Areal andrager omtrent 456 Tønder Land. De væsentligste Forandringer, som have fundet Sted med Hensyn til Odense Bymarkers Drift siden Sukkerfabriken blev bygget, ere: i) Brak er afskaffet. 2) Jorden behandles dybere og bedre end tidligere, og man forstaar bedre at gjøre sig til Herre over Ukrudet. I 1886 udløb den Kontrakt, som Kom- munen havde sluttet med det Selskab, som i 14 Aar havde dyrket Byens Brakmark med Sukkerroer; og Selskabet ønskede ikke at forny den. Roeprisen blev paa det Tidspunkt af Sukkerfabriken omordnet saaledes, at den blev gjort afhængig af Sukkerprisen. I Mark- udvalget og Byraadet drøftedes derfor det Spørgsmaal, om Kommunen skulde opgive Sukkerroerne som væsentligt Led i Bymar- kernes Drift og gjenoptage den tidligere Drift med Brak og 2 Græsmarker? Eller om man skulde dyrke en Mark med Sukkerroer for Kommunens Regning og Risiko ? Det var at befrygte, at dersom Sukkerprisen blev meget lav, eller dersom der opstod Misvæxt i Roerne, vilde Roekulturen medføre et direkte Tab for Kommunen; men man indsaa tillige, at hvis man opgav Roerne og gjenindførte Lejernes tidligere Forpligtelse til at brakke en Mark, saa vilde Lejeafgiften synke meget be- tydelig. Resultatet blev, at Byraadet besluttede en Gang i hvert Sædskifte at dyrke en Mark med Sukkerroer for Kommunens Regning og foreskrive Jordens Lejere en Driftsplan, ifølge hvilken de ere forpligtede til en Gang i hvert Sædskifte at dyrke Roer. Der er nu ordnet en 7 Markers Drift med 2 Roemarker i hver Rotation. I Byraadets Møde den 17. Febr. 1888 fremlagdes Driftsregnskabet for Kommu- nens Roemark i 1887, der viste et Overskud af Kr. 3024,00. Som ovenfor nævnt, kjøbte De danske Stikkerfabrikker i 1874 2 smaa Landejendomme beliggende nær ved Sukkerfabriken og havde dermed et dobbelt Formaal: i) Hurtigere end det uden disse Jordbrug kunde ske at skaffe Sukkerkogeriet »Odense« Roer. 2) Ved Exemplets Magt at fremkalde for- øget Interesse for Roedyrkning og Kvæg- fedning i Kogeriets nærmeste Opland. Som nedenstaaende Fortegnelse over be- saaede Arealer til Sukkerkogeriet »Odense« viser, realiseredes førstnævnte Formaal temme- lig hurtig, og Roekulturen betalte sig saa til- fredsstillende, at Kogeriet udvidede sit eget Jordbrug ved i 1875 at forpagte Munke Mølles Jord ved Odense og i 1878 Dalumgaard. Det andet Formaal tog det længere Tid at faa realiseret. I 1876 indtraadte der meget stærk Tørke og i Forbindelse med den op- traadte graa Larver (Larven af agrotis segetuni) i meget stor Mængde i Roemarkerne. Disse Larver gjorde saa stor Skade, at der paa flere Roemarker indtraadte fuldstændig Mis- væxt, og paa mange sank Udbyttet til mindre end det Halve af det Sædvanlige. Roeafgrøden paa hele det besaaede Areal (450 Tønder Land) blev det Aar kun halv saa stor som i et sæd- vanligt Aar; og hvis Fabriken ikke i de nær- mest følgende Aar havde havt sine egne Landbrug og sine Roepasningsstationer, vilde dets Forsyning med Roer være blevet meget ringe. Paa Kogeriets egne Landbrug inclvandtes temmelig hurtig den Erfaring, at Roernes Pas- ning ved Øens indfødte Arbejderbefolkning ingenlunde var forbunden med uovervindelige Vanskeligheder. Ved at indføre Brugen af Maskiner til at rense og løsne Jorden mellem Planterækkerne, stille de indfødte Arbejdere under sagkyndig Vejledning — og ved at lønne Arbejderne efter Akkord — viste det sig, at det ikke krævede nogen uforholdsmæssig lang Tid, før saavel mandlige som kvindelige Arbejdere opnaaede fornøden Færdighed.