De Danske Sukkerfabrikker 1872-1888
År: 1888
Sider: 102
UDK: 061.5(489) Dan Gl.
Historie og Forsøgsnotater 1872-1888 samlede af W. A. Tufeim
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TABEL I.
Besaaede Arealer til Sukkerkogeriet „Odense“.
I Aaret Kogeriets Landbrug Tdr. L. Kogeriets Roe- pasning Tdr. L. Roe- dyrkernes egen Kultur Tdr. L. I Alt Tdr. L. Anmærkninger
1873 353 353
1874 86 364 450 Bolbroejendommene kjøbes
1875 128 292 420 Munke Mølles |ord forpagtes
1876 180 270 450
1877 284 141 425 Kogeriet forpagter Jord til Roer paa 5 Aar
1878 296 188 216 700 Dalumgaard forpagtes paa 7 Aar.
1879 246 535 644 1525
1880 242 630 748 1620
1881 240 714 835 1789
1882 234 601 917 1752
1883 221 561 1332 2114
1884 205 550 2105 2860 490 Tønder Land overgik til Assens Sukkerfabrik
1885 60 294 1726 2080
1886 60 222 2018 2300
1887 66 1478 1544 Roerne betales i Forhold til Sukkerpriserne.
Den indvundne Erfaring førte til, at Koge-
riet »Odense« i 1878 tilbød sine Roedyrkere,
at det, overalt hvor der anmeldtes et Areal
af passende Størrelse (mindst 30 Tdr. Land),
vilde paatage sig at saa Frøet, passe Roerne
og optage dem for en Betaling af 20 Øre pr.
Centner avlede Roer.
Denne Foranstaltning bidrog særdeles meget
til hurtig at skaffe Roekulturen Indgang ved
flere af de fynske Jernbanestationer, og i Løbet
af faa Aar (fra 1877 til 1880) voxede Roe-
arealet fra 425 til 1620 Tønder Land.
I de derpaa følgende Aar voxede Roe-
arealet jævnt, og i 1884 var der til Sukker-
kogeriet »Odense« besaaet et Areal af 2860
Tønder Land med Roer. De to Formaal
man havde, da man begyndte at drive Jord
og dyrke Roer for Kogeriets Regning, turde
betragtes som realiserede; og de første Skridt
foretoges til at nedlægge Roepasningsstatio-
nerne og Kogeriets Landbrug.
Foruden at udbrede Kjendskab til den
egentlige Roekultur, have Kogeriets Landbrug
bidraget til at udbrede Interesse for Kvæg-
fedning og Benyttelsen af Stude som Trækdyr.
Da Kogeriet bestemte sig til, som en midler-
tidig Foranstaltning, selv at drive Jord for at
skaffe Roer, var det givet, at Roedyrkningen
maatte drives i saa stor Udstrækning som 'mu-
ligt paa Kogeriets Landbrug, og der dyrkedes
i nogle Aar Roer paa det halve Areal og Byg
paa det halve. Denne Drift krævede en stærkt
forøget Trækkraft, der tilvejebragtes ved
Hjælp af Arbejdsstude, hvis Ernæring under
Arbejdet og paafølgende Fedning gav Lejlighed
til at opfodre en stor Masse Roeaffald og pro-
ducere megen Gødning. Om denne Gren af
Odensekogeriets nu nedlagte Virksomhed findes
— 17