De Danske Sukkerfabrikker 1872-1888

År: 1888

Sider: 102

UDK: 061.5(489) Dan Gl.

Historie og Forsøgsnotater 1872-1888 samlede af W. A. Tufeim

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 118 Forrige Næste
TABEL I. Besaaede Arealer til Sukkerkogeriet „Odense“. I Aaret Kogeriets Landbrug Tdr. L. Kogeriets Roe- pasning Tdr. L. Roe- dyrkernes egen Kultur Tdr. L. I Alt Tdr. L. Anmærkninger 1873 353 353 1874 86 364 450 Bolbroejendommene kjøbes 1875 128 292 420 Munke Mølles |ord forpagtes 1876 180 270 450 1877 284 141 425 Kogeriet forpagter Jord til Roer paa 5 Aar 1878 296 188 216 700 Dalumgaard forpagtes paa 7 Aar. 1879 246 535 644 1525 1880 242 630 748 1620 1881 240 714 835 1789 1882 234 601 917 1752 1883 221 561 1332 2114 1884 205 550 2105 2860 490 Tønder Land overgik til Assens Sukkerfabrik 1885 60 294 1726 2080 1886 60 222 2018 2300 1887 66 1478 1544 Roerne betales i Forhold til Sukkerpriserne. Den indvundne Erfaring førte til, at Koge- riet »Odense« i 1878 tilbød sine Roedyrkere, at det, overalt hvor der anmeldtes et Areal af passende Størrelse (mindst 30 Tdr. Land), vilde paatage sig at saa Frøet, passe Roerne og optage dem for en Betaling af 20 Øre pr. Centner avlede Roer. Denne Foranstaltning bidrog særdeles meget til hurtig at skaffe Roekulturen Indgang ved flere af de fynske Jernbanestationer, og i Løbet af faa Aar (fra 1877 til 1880) voxede Roe- arealet fra 425 til 1620 Tønder Land. I de derpaa følgende Aar voxede Roe- arealet jævnt, og i 1884 var der til Sukker- kogeriet »Odense« besaaet et Areal af 2860 Tønder Land med Roer. De to Formaal man havde, da man begyndte at drive Jord og dyrke Roer for Kogeriets Regning, turde betragtes som realiserede; og de første Skridt foretoges til at nedlægge Roepasningsstatio- nerne og Kogeriets Landbrug. Foruden at udbrede Kjendskab til den egentlige Roekultur, have Kogeriets Landbrug bidraget til at udbrede Interesse for Kvæg- fedning og Benyttelsen af Stude som Trækdyr. Da Kogeriet bestemte sig til, som en midler- tidig Foranstaltning, selv at drive Jord for at skaffe Roer, var det givet, at Roedyrkningen maatte drives i saa stor Udstrækning som 'mu- ligt paa Kogeriets Landbrug, og der dyrkedes i nogle Aar Roer paa det halve Areal og Byg paa det halve. Denne Drift krævede en stærkt forøget Trækkraft, der tilvejebragtes ved Hjælp af Arbejdsstude, hvis Ernæring under Arbejdet og paafølgende Fedning gav Lejlighed til at opfodre en stor Masse Roeaffald og pro- ducere megen Gødning. Om denne Gren af Odensekogeriets nu nedlagte Virksomhed findes — 17