De Danske Sukkerfabrikker 1872-1888

udførlig Meddelelse i Tidsskrift for Landøkonomi April 1878. Samme Aar som Kogeriet »Odense« gjorde de første Skridt til at nedlægge sine Roe- pasningsstationer og sit Landbrug, viste det sig paa en anden Egn af Øen, at de fynske Landmænds Interesse for Roekulturen nu var langt større, end da Kogeriet i Odense s an- lagdes. I Egnen ved Assens tegnede Land- mændene sig for et Areal af 2000 Tdr. Land, før De danske Sukkerfabrikker besluttede sig til der at anlægge sin 2den fynske Roesukker- fabrik. Det har viist sig, at Landmændene ved Assens og ved denne Fabriks Saftstationer langt hurtigere kom over Roekulturens Be- gyndelsesvanskeligheder end ved Odense, og at det der ikke var nødvendigt for Fabriken selv at drive Jord for at faa Roer. En Hoved- grund til, at det her gik hurtigere, maa utvivl- somt søges deri, at den nye Fabrik byggedes som en Centralfabrik med Stationer, ved hvilke der ansattes Landmænd, som Selskabet før Ansættelsen lod uddanne baade i Roekultur og i den Del af Fabrikationen, som foregaar paa Saftstationerne, for at de kunde være skikkede til at være Landmændenes sagkyndige Vejledere i Roekultur og det dermed forbundne Agerbrug. Man har ved Assens været i Stand til at indføre en udstrakt Roekultur uden at indforskrive fremmede (svenske) Arbejdere. Den Omstændighed, at en intensiv Krise tvang Sukkerfabrikerne til 1887 at forlade den faste Roepris og i alle nye Kontrakter indføre en Roepris, som staar i Forhold til Sukker- prisen, har bevirket, at den nye Fabrik er blevet staaende paa omtrent samme Areal, som den havde i det første Aar af sin Virksomhed, men det tør antages som utvivlsomt, at saa- snart Sukkerprisen bliver nogenlunde god, og Roeprisen nærmer sig den Pris, soin kunde gives, da Fabriken byggedes, vil Assens Fa- briken meget hurtig se sit Roeareal voxe efter en lignende Maalestok som den, hvorefter Roearealet til »Odense« voxede fra 1877 til 1880. En af de betydeligste Vanskeligheder, som nævnte ældre Fabrik for Tiden har at kjæmpe mod, nemlig Roernes Transport fra fjerntliggende Produktionssteder, er for Assens- fabriken overvundet ved Anlæget af Saft- stationer med Saftledninger. Om Nematodernes Optræden. En af Sukkerroekulturens farligste Fjender, de saakaldte Nematoder eller Roeaal, have nogle Gange viist sig paa Marker, fra hvilke der leveres Roer til Sukkerkogeriet »Odense«. Nævnte Snyltere bemærkedes iste Gang 1878 paa en ganske lille Plet i en Roemark ikke langt fra Kogeriet. Det frygtede Snyltedyrs Tilstedeværelse konstateredes af Prof. Dr. War- ming, der i »Tidsskrift for populair Frem- stilling af Naturvidenskaben« for 1878 har givet en Afbildning og Beskrivelse af dette næsten mikroskopiske Snyltedyr. Der har senere ikke været saaet Sukkerroer i den Mark, hvor Roe- aalen var bemærket, og i flere Aar mærkedes Intet til denne for Roekulturen farlige Fjende. Først i Sommeren 1885 viste det sig, at den forekom temmelig udbredt, navnlig i Roe- marker ved Nyborg, og da man dengang antog, at det var en for Sukkerroer ejendommelig Snylter, der fortrinsvis udbredtes, naar den af- vadskede Roejord benyttedes som Gødning, blev det bestemt, at alle de Roer, paa hvilke Roeaalens Tilstedeværelse var konstateret, skulde holdes udenfor Fabrikationen, og Roerne fra et Areal af omtrent 10 Tønder Land ved Nyborg bleve solgte til en Tørreovn for Ci- korie; men desuagtet optraadte Roeaalen 1886 temmelig udbredt baade ved Nyborg og ved Odense, og det blev ved flere samstemmende Iagttagelser godtgjort, at Roeaalen er et Snylte- dyr, som optræder paa Ejendomme, der ikke dyrke Sukkerroer, og at den ikke sjelden for- aarsager Misvæxt i Havremarker. Den kan altsaa ikke mere betragtes som en for Sukker- roer ejendommelig Snylter. I 1887 bemær- kedes den saagodt som ikke i Roemarkerne, hvorimod den paa nogle Ejendomme, der ikke dyrke Roer, viste sig i Havremarker. 18