De Danske Sukkerfabrikker 1872-1888

Om Roernes Høst og Opbevaring. Hvor en Roesukkerfabrik disponerer over et saa stort Kvantum Roer, at den faar en lang Kampagne, er Roehøsten og Roernes Op- bevaring en af de vanskeligste Opgaver, som Kulturen frembyder; thi Sukkerroen naar i vort Klima sjelden sin fulde Størrelse og sit højeste Sukkerindhold før sidst i Oktober, og meget kort Tid efter at Roen er optaget, be- gynder den at tabe i Sukkerindhold. Tilbage- gangen er saa betydelig, at den af Fabrikerne anslaas til, i Gjennemsnit for en længere Pe- riode, omtrent Vio °/o om Ugen. Man har ikke noget Middel til helt at forebygge dette Tab; men det er dog utvivlsomt, at denne af Fa- brikerne saa meget frygtede Tilbagegang paa- virkes af det Tidspunkt, paa hvilket Roerne have været optagne, den Omhu, som er an- vendt ved Optagning og Afpudsning, og af den Maade, paa hvilken Roerne have været nedkulede. Saalænge Roekulturen var ny ved Odense, frygtede Roedyrkerne i høj Grad de Besværligheder, som kunne indtræde, naar Roehøsten foregaar sent paa Efteraaret; thi saa blive Dagene korte, Vejret daarligt og Transporten besværlig, fordi Jorden og Vejene blive opblødte. Landmændene skyndte sig derfor at optage Roerne og levere dem til Fabriken, hvor det snart viste sig, at de tidlig optagne Roer ikke egne sig til at opbevares, selv om de nedkules med største Omhu. Der blev da truffet den Ordning, at Roerne leve- redes Fabriken efterhaanden som den skulde bruge dem, og at de Roer, som skulde ned- kules, skulde nedkules hos Landmændene selv. Disse lærte ogsaa snart, at det er stemmende med deres egne Interesser at lade Roerne ved- blive at voxe saa længe som muligt o: saa længe som man kan uden at være udsat for, at stærk Frost gjorde det umuligt at faa Roerne optagne og forsvarlig nedkulede, før Frosten har ødelagt dem. Forinden man havde havt Lejlighed til at samle Iagttagelser med Hensyn til Roernes Holdbarhed, efter at de ere optagne, antoges det, at naar man hurtigst muligt dækkede de optagne Roer med Jord, frembød Opbevaringen ingen Vanskeligheder; men man lærte, at saaledes forholder det sig ikke med tidlig optagne Roer, især hvis Vejret er mildt. De ville spire i Batterierne, om de end ere be- handlede paa det Omhyggeligste og fuldstændig dækkede med Jord. Man iagttog derhos, at Roer, som henlægges i store Batterier og dækkes stærkt, spire stærkere end Roer, der ligge i mindre Batterier eller under et lettere Dække, og man drog deraf den Slutning, at Roer, der lægges i Dynger, udvikle Varme, som fremdriver Spirer og bidrager til at for- ringe Roernes Fabrikationsværdi. Ved Odense, paa Majbølle Saftstation paa Lolland og paa Højbygaard foretoges da i Efteraaret 1886 nogle planmæssig ordnede Opbevaringsforsøg for om muligt ad Forsøgets Vej at komme til større Klarhed med Hensyn til nogle af de Spørgs- maal, som staa i Forbindelse med Roernes Op- bevaring. Man stræbte navnlig at komme til Kundskab om: 1) Hvor stort det Svind er, som Sukkerroerne lide i Vægt, naar de henligge i Bunker paa Marken, dækkede af Roeblade. 2) Om man, ved at nedgrave omhyggelig optagne og afpudsede Roer i Jorden i ganske smaa Dynger, kan forhindre, at de spire og tabe i Sukkerindhold. 3) Hvilken Indflydelse Batteriernes Stør- relse og Maaden, paa hvilken de dækkes, har paa Temperaturen i Batterierne og paa Roernes Spiring og Tilbagegang i Fabrikationsværdi, samt paa Roernes Svind under Opbevaringen. iste Forsøgsrække gav det Resultat, at Roernes Svind under Bladdække paa Marken er aldeles ubetydeligt, naar Vejret er køligt og fugtigt, og Roerne ere godt dækkede med grønne Blade. Faar man en Periode af tørt Vejr med Blæst, kunne Roerne visne noget under Dækket og paa en Uge tabe endog indtil 10 °/0 i Vægt. Et saa stort Tab er dog kun at befrygte, naar Roerne ere tidlig optagne. 19