De Danske Sukkerfabrikker 1872-1888

Efter Midten af Oktober, naar Dagene blive korte og Vejret køligt, vil et Vægttab af Be- tydning ikke let finde Sted. De i Smaahobe, under Blade liggende Roer vise kun ringe Til- bøjelighed til at fremskyde Spirer, selv om de henligge nogle Uger i mildt Vejr. 2den Forsøgsrække lykkedes ikke saaledes, at deraf tør drages noget paalideligt Resultat. Dog maa det antages, at man ikke ved den mest omhyggelige Opbevaring i Jord formaar at forhindre, at Roerne tabe Sukker. 3die Forsøgsrække viste, at Roer, der sammenhobes i Batterier, udvikle en betydelig Varme, der kommer stærkest frem, jo større Batterierne ere, og jo stærkere de ere dækkede. I Batterier, som havde en Grundflade af li Fod og en Højde af 5 Fod og strax efter, at de vare sarnmenkjørte, dækkedes med 21/2 Fod Jord, steg Temperaturen i Batteriets Indre til 14 å 15° R., paa samme Tid som den ydre Luft havde en Varme af omtrent 5 °. I Batterier af mindre Størrelse (Grundfladen 7 Fod, Højden 3 Fod) men med samme svære og fuldstændige Jorddække, var Temperaturen 7 å 8°. I Batte- rier af tilsvarende Størrelse, men lettere dækkede og forsynede med Aabninger, der tillod den ydre, kølige Luft at trænge ind mellem Roerne, kunde Temperaturen holdes saa lav, at den ikke meget overskred den omgivende Lufts Varme- grad. Ved Juletid blev Roerne taget ind, og det viste sig da paa alle 3 Forsøgssteder, at Længden af de Spirer, Roerne havde fremskudt, stod i Forhold til den Varmegrad, som havde været tilstede i Batterierne, og de for Forsøgene ved Odense foretagne Analyser gav det Resultat, at jo stærkere Roerne vare spirede i Batterierne under Indflydelse af en høj Varmegrad, des større var det Tab, som de havde lidt i Sukker- indhold. Største Tab var ved Odense 2.19 °/0, mindste 1.01 °/o Sukker. Ved de andre Fabriker viste Sukkertabet under Opbevaringen sig noget mindre end ved Odense og stod ikke i et bestemt paaviseligt Forhold til Spirernes Længde. Forsøgslederen ved Majbølle Saftstation bemærker, at en saa stærk Afpudsning, at Roens Bladhoved fuld- stændig bortskjæres, meget modvirker Spi- ringen. Roernes Svind under Opbevaringen i Batte- rierne fra sidst i Oktober og til de tages ind (kort før og efter Jul) syntes ikke i nogen væsentlig Grad paavirket af Opbevaringsmaaden og var ikke ret stort (fra i til 4 °/0). Det virkelige Svind i Roevægt er ikke let at kon- statere aldeles nøjagtigt, fordi det er vanskeligt ved Indvejning og Udvejning af Batterierne nøjagtig at bestemme Vægten af vedhængende Jord, især naar Udvejningen foretages fra et Batteri, paa hvilket Jordlaget er frosset fast til de yderste Roer. Roens Udvikling. Vedføjede tvende Tabeller, II og III, der ere Gjennemsnitstal fra 10 forskjellige Steder, giver en Oversigt over de udførte Arbejder. De ved Odense i Sommeren 1886 og 1887 foretagne ugentlige Optagninger og Analyser af Roer har man stræbt at ordne paa saadan Maade, at deraf kunde hentes flersidige Iagt- tagelser med Hensyn til flere af de Faktorer, som indvirke paa Roens Udvikling, og i den Periode (fra midt i Juli til midt i Oktober), da man ved Vægt og Analyse kan følge dens Udvikling. De foretagne Vejninger have i begge Aar givet det Resultat, at i god Jord og under jævnt gode Væxtforhold kan man paaregne, at en Sukkerroe voxer omtrent 1 Kvint om Dagen, men til Tider (langvarig Tørke) kan Tilvæxten være næsten stillestaaende, og til andre Tider kan Tilvæxten være dobbelt saa stor som normalt (efter en stærk blødende Regn). Hvad Sukker- indholdet angaar, da er det underkastet over- ordentlig store Svingninger. I Sommeren 1886 indtraadte den Mærkelighed, at Roerne allerede først i September havde naaet det højeste Sukkerindhold, som de opnaaede nævnte Aar; man savnede ganske den væsentlige Fremgang i Sukkerindhold, som plejer at finde Sted i September og første Halvdel af Oktober. I Sommeren 1887 var der fra midt i Juli til midt