De Danske Sukkerfabrikker 1872-1888

TABEL II. Oversigt over Roernes Tilvæxt 1886. Regnmængden i Ugen forud for Optag- m. m. 40.5 m. m. 40.0 m. m. 0.1 m. m. 13.0 m. m. 0.5 m. m. 11.9 m. m. 26.7 m. m. 0.5 m. m. 20.7 m. m. 20.7 ningen Roevægten beregnet pr. Tønde Land Dato for Optagningen 11. Aug. ti. 20. Aug. ti. 27. Aug. ti. 3- Septbr. ti. IO. Septbr. ti. T7- Septbr. ti. 24. Septbr. ti. i. Oktbr. ti. 8. Oktbr. ti. 15- Oktbr. tt. 1 Lerbakken Haugsteds Mark 15120 25872 21216 23424 30996 28512 29316 36768 32448 36708 2 Sandjorden sammested 11160 22932 22932 24696 35960 27300 35280 39744 35808 42168 3 Bolbro tidlig saaede 10416 22344 26796 17556 16212 19992 25344 31500 31608 45192 4 Krudthuslykken 15648 12096 11904 14112 16464 19680 23808 20328 27804 25632 5 Grønnelykken 19656 21840 23520 33684 25536 28812 4-2504 37872 6 Natmandslykken 12816 12852 20412 26124 20808 24024 21504 23328 7 Vognmandslykken 17388 15552 10800 24024 22680 25032 32676 21756 33096 39360 8 Bolbro senere saaede 9752 14364 20244 24336 18648 18732 18732 30144 9 Højstrup tidlig saaede 29652 21168 27216 30960 28440 29376 30384 36504 10 Do. senere saaede 21756 21360 34776 35064 36360 31032 31176 31968 Gjennemsnit 13946 19759 18732 19540 24848 27068 27622 28207 30506 34888 Tilvæxt for 5 Forsøg 5813 f. loForsøg 808 5308 2220 554 585 2299 4382 °l0 Sukker i Roen 13.83 12.79 13.47 15.47 14.41 15.03 15.39 14.39 14.01 14.02 Tilvæxt i Sukker 4-1.04 0.68 2.00 4-1.06 0.62 0.36 4-1.00 4-0.38 0.01 i Oktober en Tilvæxt af Sukker i Roen, som i Gjennemsnit andrager næsten % % om Ugen, men den fordeler sig meget uregelmæssig. Tiden fra sidst i Juli til sidst i August var, navnlig i Slutningen, overvældende tør, og Sukkerindholdet steg overordentlig rask (om- trent i x/2 °/o om Ugen), men da den meget tørre Periode først i September afløstes af rigelig Regn, indtraadte en meget stor Tilbage- gang i Sukkerindholdet, som med aftagende Styrke varede i 3 Uger, da den afløstes af en rask Fremgang, der mere end opvejede den Tilbagegang, som havde fundet Sted. Under Regnperioden først i September udviklede Roerne en meget stor Masse nye, fine Suge- rødder, og det er næppe tvivlsomt, at denne stærke Dannelse af Trævlerødder har tæret paa det i Hovedroen værende Sukker. Under- søgelserne have viist, at i nogle Tilfælde vil An- vendelsen af stærk kvælstofholdig Gødning bidrage til at forhale Roens Modning; men ofte høster man gode Roer efter stærkt drivende Gødning, et Resultat der sikkert staar i For- bindelse med, at man ved Sukkerroens For- ædling har skaffet sig tidligmodne Sorter, som bedre end de Sorter, man før har benyttet taale den kvælstofholdige Gødning. En lang Voxetid (tidlig Saaning og sen Optagning) bidrager i meget høj Grad til, at stærkt gødede Roer kunne opnaa en tilfredsstillende Modenhed. 21