De Danske Sukkerfabrikker 1872-1888

I 1882 kjøbte De danske Sukkerfabrikker en Bondegaard ved Nakskov paa 461/2 Tdr. Land Ager og 5 Tdr. Land Eng, der drives af Landbrugskonsulenten, Redaktør Er- hard Frederiksen, for dennes Regning, som Exempel paa en Bondegaards Drift med Sukker- roedyrkning. Sædskiftet er paa ca. 41 Tdr. Land Ager følgende: 1. Sukkerroer. 2. Chevalierbyg. 3. Kløver. 4. Havre og Blandsæd. 5. Sukkerroer. 6. Séxradet Byg. 7. Hvede. Mindre Arealer i hvert Skifte anvendes dog til forskjellig Frøavl. Et ca. 1000 Alen fra Gaardens Mark beliggende Jordstykke paa ca. 5x/2 Tdr. Land benyttes udelukkende til Frøavl, Sædekornsavl, Lucerne o. s. v. Besætningen bestaar af ca. 15 Stkr. Malkekøer og 4—6 Stkr. Fedekvæg, 4 Agerbrugs- heste, I Kjørehest, nogle Faar og Svin. Kvæg- besætningen sommerstaldfodres fuldstændig paa Kløver, Lucerne og Vikkehavre med Tilskud af Kraftfoder. Den statistiske Opgjørelse for Til- førsel og Bortførsel af Plantenæring udviser for 1886 følgende Resultat: Pd. Kvælstof Pd. Fosforsyre Pd. 1< ali Tilført: Handelsfoderstoffer .... 1180 790 457 Roeaffald 208 54 78 Latringødning 630 234 200 Kunstgødning 180 360 Kalkslam 2160 9600 3600 Ialt 4358 11038 4335 Bortført: Solgt Sæd 918 407 353 Do. Roer 1043 586 2475 Do. Mælk 545 202 172 Ialt 2506 1195 2900 Overskud 1852 9843 1435 Avlen fra 1882 til 1887 angives i Tabel II. TABEL II. Avlen af Sæd og Roer i 1882—1887 paa Gaarden ved Nakskov. A ar Hvede Ctnr. 2-r. Byg Ctnr. 6-r. Byg Ctnr. Blandsæd Havre og Ærter Ctnr. Ialt Sæd Ctnr. Sukkerroer Ctnr. Ialt pr. Td. L. Ialt pr. Td. L. Ialt pr. Td. L. Ialt pr. Td. L. Ialt pr- Td. L. Ialt pr. Td. L. 1882*) 330 46 262 25 » 108 36 700 34.1 5070 470 1883*) 224 45 378 28 72 36 » » 674 32.88 6549.70 499 1884 242 40 215 32 87 44 143 32 687 36.15 5491.76 478 1885 286 44 164 33 164 39 260 40 874 39.73 5295.71 463 1886 202 40 265 41 173 39 233 39 873 39.68 6522.64 520 1887 171 34 180 30 203 34 243 38 807 36.68 4754.99 420 *)' I 1882 og 1883 saaedes Hvede efter Renbrak, senere efter 6-r. Byg og Grønfoder (Vikkehavre). Sukkerroedyrkningens Udbredelse. Fra Højbygaards Avlsbrug som Udgangs- punkt har Sukkerroedyrkningen og Kjendskabet til dens Udførelse efterhaanden vunden Indgang og bredet sig paa Lolland. Tabel III angiver Kulturens Udbredelse i de 3 Femaar. 26