De Danske Sukkerfabrikker 1872-1888

ved Anlæget af Centralfabriken ved Nakskov med 6 Saftstationer og med Forventning om 2 yderligere, hvorved saagodtsom hele den frugtbare vestlige Del af Lolland vilde faa Ad- gang til Levering af Roer med let Transport. I 1884 indførtes Sukkerroen paa Møen ved Anlæget af Centralfabriken ved Stege. Tabel III angiver Roedyrkningens Omfang og Udbredelse i disse Egne. Det har været et væsentligt Gode for Landbruget, at det har kunnet optage Sukker- roen fra Begyndelsen af med mindre Arealer, men med Udsigt til senere Udvidelse. Og man har benyttet sig deraf til at samle Erfaringer i Udførelsens Enkeltheder, med Hensyn til de ukjendte Vanskeligheder og Udgifter og til Rentabiliteten. Særlig ved Saftstationsfabrikerne, der have begyndt med halv Produktion, indrettet paa Udvidelse til det Dobbelte, er Nytten heraf indlysende. I 1883 fandtes der ved Nakskov af 1082 Roe- dyrkere kun 86 med Arealer over 5 Tdr. Land, medens over Halvparten havde Arealer paa mindre end 1 Td. Land. I 1886 var der 125 med over 5 Tdr. Land og 455 med mellem 1 og 5 Tdr. Land Sukkerroer. Den Standsning i Udviklingen, som Ta- bellen udviser for Aaret 1887, beror paa Overgangen fra fast Roepris til Betaling for Roerne i Forhold til Sukkerprisen og er en naturlig Følge af Sukkerprisens Nedgang under den virkelige Produktionspris i den almindelige Krise. Den vil ophæves, naar Sukkerprisen igjen, saaledes som det synes at være Tilfældet i Slutningen af 1887 og iste Kvartal af 1888, med nogenlunde Stabilitet holder sig paa Pro- duktionsprisens Højde. Der er endnu paa Lolland-Falster og Møen — til Trods for Virk- somheden af de 3 store Fabriker, tilhørende De danske Sukkerfabrikker og Andelsfabriken i Nykjøbing — Rum for en meget betydelig Udvidelse, forinden Roedyrkningen vil have vundet Indgang overalt, hvor den naturlig hører hjemme, og passende Udstrækning i de Avls- brug, der alt have optaget den. Da Sukkerroedyrkningens Optagelse som Led i Landbruget stiller Krav om en betydelig Forøgelse af Driftskapitalen, blev det en meget væsentlig Lettelse for Kulturens Indførelse og Udbredelse, at De danske Sukkerfabrikker ud- betale et Forskud paa Leveringen af Roer af 50—IOO Kr. pr. Td. Land for enhver Roemark, der bevislig er udtyndet i god Orden i Juni Maaned. Et særdeles virksomt Middel til Fremme af den for hele Kulturens og Land- brugets Udvikling saa vigtige Anvendelse af hensigtssvarende Kunstgødning har det tilmed været, at Selskabet besørger Gød- ning indkjøbt i Samling, med fuld Garanti for Indholdet og leveret til en gros Pris med rente- fri Kredit indtil Forskudsbetalingen i Juni eller endog til Roernes Levering under Kampagnen. En Lettelse for Roedyrkningen er det ogsaa, af Selskabet leverer gode Saa maskiner med øvet Betjening, i saa rigeligt Antal, at Roefrøets Saaning overalt kan tilendebringes i rette Tid. Det har navnlig fra Begyndelsen af været og er endnu stadig af meget stor Betydning for Roedyrkningens heldige Gjennemførelse uden Fejlgreb, at Selskabet har oprettet Ager- brugskonsulater, paa Lolland Redaktør Erh. Frederiksen, paa Fyen Hr. R. Fenger, der dels personlig, dels gjennem Stationsfor- valtere, der ere theoretisk og praktisk vel uddannede i Roedyrkningen, yde Vejledning overalt til Roedyrkerne i deres Distrikter ved alle Arbejder i Roemarken. Sukkerroens Indordning i Sædskiftet. I det lollandske Landbrug maatte det være magtpaaliggende at indføre Sukkerroedyrkningen uden Indskrænkning af Kornarealet, men med Begrænsning eller Afløsning af Renbrakken og med den lidet rentable 2 Aars Græsmarks Af- løsning ved Sommerstaldfodring. Ikke mindre end l/6-—1/7 af den lollandske Agerjord laa ubenyttet som Renbrak. Ved Sukkerroens Indførelse i Sædskiftet vilde Brakkens Betyd- ning indskrænkes til at gjælde Hvedeafgrøden 28