De Danske Sukkerfabrikker 1872-1888

alene. Hellere end at anvende en Mark i 2 Aar til en Hvedeafgrøde, maatte man da, hvor Gødningsmagten var for ringe til at sikre en god Hvedeafgrøde uden Renbrak, delvis af- løse Hveden med en Sukkerroeafgrøde og en Vaarsædafgrøde. 6 Marksdriften er fremherskende Sæd- skifte paa Lolland, og derefter 7 Marksdriften i omtrent halv saa stor Udbredelse. Et be- tydeligt Antal Avlsbrug har optaget Sukker- roen i en hel Mark i 6 Marksdriften, uden Indskrænkning af Kornarealet, med Opgivelse af 2det Aars Græsmark og dens Erstatning i en delvis Benyttelse af Brakken til Grønfoder. Smukkest er dette gjennemført, hvor Sæd- skiftet er ordnet saaledes: 2. Sukkerroer. 3. Byg. 4. Kløver. 5. Havre eller Blandsæd. 6. 1I2 Grønfoder, 1/2 Renbrak. 7. Vintersæd eller J/2 Byg, ]/2 Vintersæd. Der findes forskjellige Varianter heraf, og navnlig har man jævnlig bibeholdt de 2 lang- straaede Afgrøder sammen og Kløveren umiddel- bart før Brakken, hvilket selvfølgelig er en mindre heldig Form. I 7 Marksdriften har man sædvanlig kun afløst Fodermarken med Sukkerroer .„og altsaa bibeholdt Renbrakken og det 2-aarige Gfæsleje. Da »Fodermarken« imidlertid hyppig var udartet til en langstraaet Afgrøde, er der dog opnaaét Forbedring af Sædskiftet. ‘ Ogsaa paa Møen er 6 Marksdriften over- vejende, her dog almindelig med en »Foder- mark« mellem 2den og 4de Afgrøde, og allerede inden Sukkerroedyrkningen var Renbrakken indskrænket eller afskaffet. Man har da al- mindelig indført Sukkerroen paa x/2 Mark, f. Ex. I. Vintersæd eller I. 2. Byg 2. 3- ’/2 Roer, ' /2 Grønfoder 3. 4- Havre 4- Vintersæd. ll2 Roer, J/2 Byg. ’/sByg/ZaEæ^sæd, Kartofler og Grøn- foder. 1I2 Grønfoder, Kløver. 5. Kløver 5, */2 Blandsæd, */2 Kløver. 6. Græs og Halvbrak 6. 1/2 Brak, xl2 Græs og Halvbrak. I ikke faa Tilfælde benyttes en lignende 5 Marksdrift, idet Driften er afkortet ved at indskrænke Kløverens eller Renbrakkens Areal ved Hjælp af Grønfoder. Ved paa denne Maade at indføre Sukker- roen paa lempelig Maade i Sædskiftet har man kunnet undgaa dettes Omlægning og andre væsentlige Forandringer i Driftens Førelse. Man havde allerede paa de sydlige Øer en for- holdsvis stor Hestekraft. Paa Lolland var Hesteholdet saaledes almindelig 8—8,5 Heste paa loo Tdr. Land. Den stærkere Benyttelse afjorden og Roernes Transport kunde saaledes endog med en hel Roemark af 6 eller 7 Marker i Almindelighed udføres uden nogen Udvidelse af Trækkraften. Ogsaa var det selvfølgelig lettere til det begrænsede Areal fra Begyndelsen af at erhverve den fornødne Haandkraft, et Forhold, hvis heldige Løsning man forud ikke havde Vished for. Mange ere Exemplerne paa, hvorledes man i de mindre Avlsbrug med den for disse ejendommelige Sparsommeligheds- sans med en forbausende ringe Udvidelse af Driftsmateriel og Driftsudgifter, blot ved en' fuldstændigere Benyttelse af den tilstede- værende Haand- og Trækkraft har formaaet at indvinde et forøget Bruttoudbytte ved Sukker- roen. Rundtom findes der dog Avlsbrug, især mindre Bøndergaarde, der have optaget Sukker- roen paa fuldkommen rationel Maade efter Mellemtysklands og Højbygaards Mønster, som Grundlag for hele Driften. Man har da i Reglen holdt sig til Exemplet fra Højbygaard og givet Sukkerroeafgrøden af Arealet i en Vexeldrift. Her er man da gaaet til den nødvendige Ud- videlse af Trækkraften, til Udvidelse og kraf- tigere Fodring af Kvægholdet i Overensstem- melse med Affaldets Mængde som Grundlag for Vinterfodringen og til rationel Gjennem- førelse af Sommerstaldfodringen. Det er i Reglen fremragende Roedyrkere, der paa denne 29