De Danske Sukkerfabrikker 1872-1888

hidrører fra den meget pludselige Tilgang af nye, uøvede Roedyrkere. En Sammenligning med Mellemtysklands sædvanlige Gjennemsnitsudbytte, lidt over 300 Ctnr. pr. Td. Land, lader erkjende, at man paa Lolland og Møen med meget mindre Ud- gift og Besvær er naaet til det vundne Gjen- nemsnitsudbytte. I dyb Efteraarsbehandling, stærk gammel Gødningskraft, Anvendelse af Kunstgødning, hyppig Haandhakning om Som- meren er man i Tyskland langt forud for vore Øer. Det er navnlig den længere Væxt- periode under vore Øers Klima, der forøger det kvantitative Udbytte mod Tysklands. Der er talrige Exemplar paa, at med en lignende Omhu i alle Enkeltheder, som i Tyskland, naas paa Lolland og Møen et betydelig højere Udbytte. Regnskaber, indsamlede i Aarene 1883 og 1884 hos 323 Roedyrkere paa Vest- lolland og Møen, fra et Areal i Alt af 1713 Tdr. Land, udvise sammendragne det i Tabel IV anførte Resultat. Heraf fremgaar, at det under disse Øers Natur- og Kulturforhold er muligt, endog med meget moderate Udgifter til Kunst- gødning, Jordbehandling og Pleje, at opnaa et Udbytte betydelig over det hidtil sædvanlige Gjennemsnit. Og det er af de enkelte Regn- skaber i høj Grad øjensynligt, hvorledes For- delagtigheden staar i Forhold til det frem- bragte Bruttoudbytte paa en saadan Maade, at Afgrøden yder rigeligt Vederlag for ethvert fornuftigt Udlæg til Udbyttets Forøgelse. Sukkerroedyrkningens indirekte Indflydelse. Sukkerroedyrkningen har paa Lolland- Falster og Møen, som overalt, hvor den vinder Fodfæste, ved sin Indflydelse gjennem alle Grene af Landbruget viist sig at bidrage meget til dettes, hele harmoniske Udvikling. Ikke mindst viser dette sig ved Kulturens op- dragende Indflydelse, i Retning af Omhu og Nøjagtighed i Udførelsen af alle Enkeltheder og som Middel til en mere økonomisk Anvendelse af den disponible Trækkraft og Haandkraft. Overalt erkjendes Roeafgrødens øjensyn- lige heldige Indflydelse paa den efterfølgende Bygafgrødes Kvalitet og Foldudbytte og navnlig paa Udbyttet af Kløver af grøden. Der er indtraadt en tydelig Forbedring af Kløvermarkerne paa Lolland, hvor Sukkerroe- dyrkning er indført og det synes endog, at Kløveren derved kommer ud over den uheldige Indflydelse af det korte Mellemrum i 6 Marksdriften (Kløvertrætheden), der tidligere var tydelig at mærke. Kvægholdets Udvikling og Staldgød- ningens Forøgelse gaar selvfølgelig forholds- vis langsomt for sig i samme Grad, som man har givet Sukkerroen en mindre dominerende Plads i Sædskiftet. Sommerstaldfodring er dog bleven langt almindeligere, og der er paa Basis af Affaldsfodringen en ikke uvæsentlig Frem- gang at spore i Vinterfodringen. Følgen af Renbrakkens delvise Omdannelse til dyrket Brak har i mange Tilfælde været at spore paa et mindre Udbytte af Hveden, fordi man ikke har havt tilstrækkelig Gødnings- magt at raade over. Under saadanne Forhold maa der sikkert anbefales en Indskrænkning af Vintersædens Areal. Man er paa de syd- lige Øer overalt i Stand til at producere Malt- byg af god Kvalitet, og under dette Vilkaar vil det være absolut fordelagtigere at erstatte Hveden med Byg, end af Hensyn til Hveden at bibeholde Renbrakken paa Bekostning af Roearealets Størrelse. Forsaavidt der har været nogen Fare for Udpining ved Sukkerroedyrkningens Indførelse og den dermed følgende stærkere Benyttelse af Jorden, maa denne siges i det Hele at være saa vidt overvunden, at man med Ro kan imødese Kvægholdets og Staldgødningsproduktionens noget langsomme Udvikling. Allerede i 1885 var man naaet til et Kunstgødningsforbrug af 40 Pd. Fosforsyre pr. Td. Land af hele Roe- arealet paa Lolland og Møen, og dette vil vise sig at stige fra Aar til Aar med den sikre Erfaring for Kunstgødningens Indflydelse paa Udbyttet af Roeafgrøden. Der er altsaa en meget rigelig Dækning af, hvad der ved