De Danske Sukkerfabrikker 1872-1888

Roedyrkningen bortføres fra Jorden af Fosfor- syre*), det eneste Plantenæringsstof, som det for Tiden kan siges at have Betydning at holde Regnskab med i de heromhandlede Jorders Beholdning. Ved Roetoppens Ned- pløjning som Grøngødning forøges øjensynlig Madjordens Muldrigdom. Det gaar paa disse Øer som overalt, hvor Sukkerroedyrkningen har vundet virkelig Borgerret i Landbruget: Den har aldrig medført Udpining, men altid en Forøgelse af Jordens hele Kulturtilstand og Produktionsevne. Sukkerroedyrkningen har utvivlsomt, i alle Avlsbrug, hvor den har været indført i en saadan Udstrækning, at den har kunnet gjøre sig virkelig gjældende, og hvor den har været gjennemført paa en saadan Maade, at den direkte har givet et klækkeligt Overskud, været en mægtig Støtte for Landbruget under de senere Aars ugunstige Konjunkturer. Og det tør udtales, at saafremt Landmændene i Tide havde havt Mod til fuldtud at gribe den Adgang til Produktion og Salg af Sukker- roer, som ved Fabrikanlægene blev tilbudt dem, vilde saavel de som Fabrikerne have havt langt sikrere Fodfæste under de nærværende kritiske Forhold. For Arbejderbefolkningen har Sukker- roedyrkningen været et uvurderligt Bidrag til Forbedring af deres hele Stilling. De omtrent 9000 Tdr. Land Sukkerroer, som dyrkes paa Lolland-Falster og Møen, give en direkte Extra- fortjeneste ved Haandarbejde i Marken af mindst 450,000 Kr. aarlig, som i alt Væsentligt er Kvinders og Børns Fortjeneste. Store Gaarde med udstrakt Roedyrkning maa nødvendig stadig supplere den stedlige Haandkraft med tilkaldte Kræfter andet Steds fra. Den sted- lige Arbejderbefolknings Utilbøjelighed til Ar- bejdet i Roemarken gjorde det ogsaa i Be- gyndelsen nødvendigt for de mindre Avlsbrug at anvende fremmede Kræfter. Efterhaanden som der er opnaaet Færdighed i Haand- *) En Sukkerroeafgrøde paa 300 Ctnr. indeholder normalt ca. 24 Pd., paa 400 Ctnr. ca. 32 Pd. Fosforsyre. arbejdet, og man har lært at paaskjønne den gode Fortjeneste ved Akkordarbejdet i Roe- marken, har den stedlige Arbejdskraft dog nu optaget dette, saaledes at det er den, den for- øgede Fortjeneste i langt overvejende Maa] tilflyder. Sukkerroens Fjender. Som Fjender af Sukkerroen, der hidtil have viist sig at volde Skade paa Lolland- Falster og Møen, maa først og fremmest nævnes den graa Orm, Natsommerfuglelarven, Agrolis segetum. Dens Ødelæggelse paa Nøbbøllegaarcl i 1876 er allerede nævnt, og den har i enkelte Aar paa adskillige Roemarker voldt stor Skade. Smelderlarven, Agriotes segetis, viser sig jævn- lig paa løsere Jorder, hvor den stundom ret alvorlig har udtyndet Rækkerne. Aadelsbillen, Silpha atrata, har i enkelte Aar kunnet sætte Roerne alvorlig tilbage i Væxt ved at afgnave de unge Planter paa Jorder, der ere stærkt forsynede med organisk Gødning og navnlig Bygødning. Skjoldbillen, Cassida nebulosa, der udvikler sig paa Meldeplanten som Overgangs- trin, har af og til viist sig, hvor man ikke i Tide har holdt Jorden fri for dette Ukrudt. Roefluen, Anthomya conformis, er enkeltvis optraadt. Medens Oldenborrelarven, takket være Øernes Rigdom paa Maager og Stære, i de sidste 25 Aar ikke kjendes i skadelig Ud- bredelse her, har den meget lignende lille Gaasebilles Larve, Haveoldenborren, Phyllo- pertha horticula, enkeltvis kunnet udtynde en Roemark stærkere end ønskeligt. Nematoder have hidtil ikke viist sig i LoIIand-F alsters og Møens Roemarker. Det hører i det Hele til Sjældenhederne, at Insekt- eller Larveangreb og Plantesygdomme have nedbragt Udbyttet af disse Øers Roemarker efter betydeligere Maale- stok. God Gødningskraft og omhyggelig Pleje synes at være de sikreste Midler derimod. Særegen Opmærksomhed bør dog sikkert hen- vendes paa Uskadeliggjørelse af den graa Orm, stadig Forhindring af Oldenborrens Udbredelse og af Nematodens Indførelse.