De Danske Sukkerfabrikker 1872-1888
År: 1888
Sider: 102
UDK: 061.5(489) Dan Gl.
Historie og Forsøgsnotater 1872-1888 samlede af W. A. Tufeim
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2. Gruppe, Vilmorin-Sorterne, staa ab-
solut øverst i procentvis Sukker i Roen og Kvo-
tient. De have i pCt. Sukker mere end alle 5
Kl. Wanzleben-Sorter i Gjennemsnit (13.2 mod
I2.2). Men Centnerudbyttet og Sukkerudbyttet
pr. Td. Land er til Gjengjæld betydelig lavere.
De have givet 3i8.78 Ctnr. pr. Td. L. mod
395-36 Ctnr. for Kl. Wanzleben-Sorterne, alt-
saa 76.58 Ctnr. Roer og 677 Pd. Sukker mindre
pr. Td. Land.
3. Gruppe, Simon Legrand-Sorterne,
have den højeste Centnervægt af Roer pr. Td.
Land (4ii.84), i6.48 mere end alle Kl. Wanz-
leben-Sorterne, 93.36 mere end Vilmorin-Sor-
terne. Men de have et meget utilfredsstillende
Sukkerindhold, n.x pCt. eller omtrent 1 pCt.
lavere end Kl. Wanzleben-Sorterne og 2 pCt.
lavere end Vilmorin. Og dernæst have de
yderlig slette Kvotienter.
4. Gruppe, Gebrüder Dippes Zucker-
reichste, har uden væsentlig højere Sukkerind-
hold, men endog med ringere Kvotient en meget
ringere Roevægt end Dippes verbesserte. Den
har givet 305.64 Ctnr. pr. Td. Land, altsaa om-
trent 90 Ctnr. mindre end alle Kl. Wanzleben-
Sorter, o. 13 Ctnr. mindre end Vilmorin og o.
106 Ctnr. mindre end Simon Legrand-Sorterne.
Dens Udbytte af Sukker pr. Td. L. er da
ogsaa meget utilfredsstillende, saa at den synes
ikke i nogen Henseende at have Betydning for
vore Forhold eller at kunne komme i Betragt-
ning ved Siden af de andre Sorter.
Dette indbyrdes Forhold mellem de for-
forskjellige Sorter i kvantitativ og kvalitativ
Henseende findes paa lignende Maade udtalt,
naar Forsøgene ordnes gruppevis for hver
enkelt Landsdel for sig, saalecles som det ses
af Tabel III henholdsvis for Forsøgene paa
Lolland-Falster, Møen og Assens. I de 4
Odenseforsøg ere Resultaterne paavirkede af
de tidligere omtalte Uregelmæssigheder.
En Sammenligning mellem de forskjellige
Varieteter henholdsvis paa bindende Jord og paa
Sandjord for Oktoberprøverne findes i Tab. IV.:
TABEL IV. 1885.
Varietet Gjennemsnit af 32 Forsøgssteder paa „Bindende Jord“. Gjennemsnit af 7 Forsøgssteder*) paa „Sandet Jord“.
Oktober-Prøver. Oktober-Prøver.
Høvlede Roer. Centner Roer pr. Td. L. Pund Sukker pr. Td. L, Høvlede Roer. Centner Roer pr. Td. L. Pund Sukker pr. T. L.
Sukker i Roen. Kvotient. Sukker i Roen. Kvotient.
1. Orig. Kl. Wanzleben 12.2 84.5 413.47 5057.95 11.8 83.1 386.49 4562.10
2. Dippes verbesserte do 12.6 84.8 375.78 4727.01 12.4 85.6 322.70 4125.81
3. Heines do. do 12.0 84.7 422.84 5048.58 11.9 84.9 373.99 4711.61
4. Rabethge Einbeck do 12.1 83.3 400.85 4836.90 12.7 84.5 348.20 4444.45
5. Dansk do. EF .... 12.1 84.5 424.83 5100.74 12.1 84.6 360.15 4300.13
6. Vilmorin Kyffhausen 13.1 84.7 336.56 4333.26 13.2 85.7 268.36 3584.58
7. Vilmorin blanche orig 13.4 85.2 324.08 4348.62 12.8 85.8 282.94 3686.20
8. Simon Legrand f. conique . 11.3 82.8 424.94 4739.13 10.9 80.8 357.72 3868.66
9. Do. blanche håtive 11.1 82.5 431.05 4744.84 11.2 83.2 371.98 4172.72
10. Dippes zuckerreichste 12.6 84.8 308.87 3921.16 12.8 83.5 286.97 3713.18
Et uregelmæssigt Forsøgsstykke
fra Odense er udskudt.
Ved denne Sammenstilling maa selvfølge-
lig tages i Betragtning, at Forsøgene paa
Sandjord udgjøre et forholdsvis lille Antal (7).
Naar Hensyn tages til, at et af disse 7 For-
søgsstykker er i saa stærk Gødningskraft, at
det har givet det højeste kvantitative Udbytte
— 37