De Danske Sukkerfabrikker 1872-1888

År: 1888

Sider: 102

UDK: 061.5(489) Dan Gl.

Historie og Forsøgsnotater 1872-1888 samlede af W. A. Tufeim

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 118 Forrige Næste
2. Gruppe, Vilmorin-Sorterne, staa ab- solut øverst i procentvis Sukker i Roen og Kvo- tient. De have i pCt. Sukker mere end alle 5 Kl. Wanzleben-Sorter i Gjennemsnit (13.2 mod I2.2). Men Centnerudbyttet og Sukkerudbyttet pr. Td. Land er til Gjengjæld betydelig lavere. De have givet 3i8.78 Ctnr. pr. Td. L. mod 395-36 Ctnr. for Kl. Wanzleben-Sorterne, alt- saa 76.58 Ctnr. Roer og 677 Pd. Sukker mindre pr. Td. Land. 3. Gruppe, Simon Legrand-Sorterne, have den højeste Centnervægt af Roer pr. Td. Land (4ii.84), i6.48 mere end alle Kl. Wanz- leben-Sorterne, 93.36 mere end Vilmorin-Sor- terne. Men de have et meget utilfredsstillende Sukkerindhold, n.x pCt. eller omtrent 1 pCt. lavere end Kl. Wanzleben-Sorterne og 2 pCt. lavere end Vilmorin. Og dernæst have de yderlig slette Kvotienter. 4. Gruppe, Gebrüder Dippes Zucker- reichste, har uden væsentlig højere Sukkerind- hold, men endog med ringere Kvotient en meget ringere Roevægt end Dippes verbesserte. Den har givet 305.64 Ctnr. pr. Td. Land, altsaa om- trent 90 Ctnr. mindre end alle Kl. Wanzleben- Sorter, o. 13 Ctnr. mindre end Vilmorin og o. 106 Ctnr. mindre end Simon Legrand-Sorterne. Dens Udbytte af Sukker pr. Td. L. er da ogsaa meget utilfredsstillende, saa at den synes ikke i nogen Henseende at have Betydning for vore Forhold eller at kunne komme i Betragt- ning ved Siden af de andre Sorter. Dette indbyrdes Forhold mellem de for- forskjellige Sorter i kvantitativ og kvalitativ Henseende findes paa lignende Maade udtalt, naar Forsøgene ordnes gruppevis for hver enkelt Landsdel for sig, saalecles som det ses af Tabel III henholdsvis for Forsøgene paa Lolland-Falster, Møen og Assens. I de 4 Odenseforsøg ere Resultaterne paavirkede af de tidligere omtalte Uregelmæssigheder. En Sammenligning mellem de forskjellige Varieteter henholdsvis paa bindende Jord og paa Sandjord for Oktoberprøverne findes i Tab. IV.: TABEL IV. 1885. Varietet Gjennemsnit af 32 Forsøgssteder paa „Bindende Jord“. Gjennemsnit af 7 Forsøgssteder*) paa „Sandet Jord“. Oktober-Prøver. Oktober-Prøver. Høvlede Roer. Centner Roer pr. Td. L. Pund Sukker pr. Td. L, Høvlede Roer. Centner Roer pr. Td. L. Pund Sukker pr. T. L. Sukker i Roen. Kvotient. Sukker i Roen. Kvotient. 1. Orig. Kl. Wanzleben 12.2 84.5 413.47 5057.95 11.8 83.1 386.49 4562.10 2. Dippes verbesserte do 12.6 84.8 375.78 4727.01 12.4 85.6 322.70 4125.81 3. Heines do. do 12.0 84.7 422.84 5048.58 11.9 84.9 373.99 4711.61 4. Rabethge Einbeck do 12.1 83.3 400.85 4836.90 12.7 84.5 348.20 4444.45 5. Dansk do. EF .... 12.1 84.5 424.83 5100.74 12.1 84.6 360.15 4300.13 6. Vilmorin Kyffhausen 13.1 84.7 336.56 4333.26 13.2 85.7 268.36 3584.58 7. Vilmorin blanche orig 13.4 85.2 324.08 4348.62 12.8 85.8 282.94 3686.20 8. Simon Legrand f. conique . 11.3 82.8 424.94 4739.13 10.9 80.8 357.72 3868.66 9. Do. blanche håtive 11.1 82.5 431.05 4744.84 11.2 83.2 371.98 4172.72 10. Dippes zuckerreichste 12.6 84.8 308.87 3921.16 12.8 83.5 286.97 3713.18 Et uregelmæssigt Forsøgsstykke fra Odense er udskudt. Ved denne Sammenstilling maa selvfølge- lig tages i Betragtning, at Forsøgene paa Sandjord udgjøre et forholdsvis lille Antal (7). Naar Hensyn tages til, at et af disse 7 For- søgsstykker er i saa stærk Gødningskraft, at det har givet det højeste kvantitative Udbytte — 37