De Danske Sukkerfabrikker 1872-1888

Vægtfylde og med Hensyntagen til Sukkerets foranderlige Drejningsevne. PCt. Sukker i Saften omsattes derpaa til pCt. Sukker i Roen efter den gængse Antagelse af 95 pCt. Saft i Roen. Alkoholextractionen giver jo derimod selve Aflæsningen lig pCt. Sukker i Roen. Da Undersøgelsen af Septemberprøverne ikke kan udstrækkes over saa lang Tid, og der heller ikke ligger saa stor Vægt paa dem, er den foretaget paa hver Fabrik for de under denne hørende Forsøgsstykker, men iøvrigt efter samme Regler. I 1885 foretoges Undersøgelsen af Oktober- prøverne ligeledes paa hver Fabrik. Hvert For- søgsstykkes Varieteter ere saaledes nok ens- artet undersøgte; men det er umuligt, selv med ovennævnte nøjagtige Forskrifter, og til- trods for at Høvle og Rivejern alle vare til- sendte fra Nakskov, at faa en fuldkommen Ensartethed mellem de forskjellige Forsøgs- stykker ; dertil spiller Nuancer i Methoden for stor en Rolle. Derfor gik man over til at undersøge dem alle paa samme Sted; den ringe Forskjel (højst 24 Timer) i Tiden, der hengaar mellem Optagelse og Undersøgelse, spiller næppe nogen Rolle og er i hvert Fald ens for alle Varieteter. Da Analyserne for 1885 ikke ere helt gjennemførte paa alle Punkter, har det været nødvendigt at benytte en egen Methode ved Beregningen af Gjennemsnittene. Alkohol- extraktion mangler for de fleste Analyser fra Assens; paa de samlede Gjennemsnit, hvor dette altsaa faar Indflydelse, ere de der an- givne Tal udregnede efter det Forhold til Sukker efter Udpresning af høvlede og revne Roer, alle de andre Analyser i Gjennemsnit have givet. September-Analyser mangler for Højbygaard og Odense. Gjennemsnittet for Lolland er udregnet saaledes: 14 Forsøgs- stykker ved Nakskov gav for alle Varieteter under et for revne Roer i September I3-12 i Oktober I4.72, samtlige 20 Forsøgsstykker gav i Oktober 14.41, altsaa o.3 mindre end de 14; de angivne Gjennemsnit for September ere der- for Gjennemsnittene af de 14 Forsøgsstykker, formindskede med o.3; paa samme Maade med høvlede Roer, dog at Forholdet til revne Roer, der ikke er ganske ens i September og Okto- ber, søges bevaret. Ligeledes er Odense reg- net lig Assens, og disse Værdier benyttede ved Udregningen af de samlede Gjennemsnit. Resultaterne af Forsøgene findes med- delte i vedføjede Tabeller, der for hver enkelt Aargang ledsages af nogle Bemærkninger, der ere Uddrag af vedkommende Aarsberetning over Forsøgene. Forsøgene 1885 (Tabel I—IV). I 1885 forsøgtes 10 Varieteter, disse kunne paa Grundlag af Gjennemsnitsresultatet Tabel II indordnes i 4 Grupper: 1. Gruppe Kl. Wanzleben Sorterne, Nr. I — 5- 2. — Vilmorin, Nr. 6 og 7. 3. —- Simon Le Grand, Nr. 8 og 9. 4. — Gebr. Dippes Zuckerreichste, Nr. 10. i. Gruppe, Kl. Wanzleben-Sorterne, udmærke sig ved at forene et tilfredsstillende Sukkerudbytte med et godt Centnerudbytte. For Kl. Wanzleben af dansk Avl er det af megen Interesse at iagttage, at den for Sukkerindhold, Kvotient og Centnerudbytte i slaaende Grad staar paa Højde med Stammoderen, Original Kl. Wanzleben, fra hvilken den er umiddelbart i. Aars Videreavl, uden Udvalg af Frøroerne efter Kvalitet. Men Orig. Kl. Wanzleben, der ogsaa er Stamfader for de andre Kl. Wanz- leben Sorter, er aabenbart overfløjet af Dippes verbesserte Kl. W., der er opdrættet under saa dygtig en Ledelse i det bekjendte Firmas Etablissement i Quedlinburg. — 36 —