De Danske Sukkerfabrikker 1872-1888

Det 19de Aarhundrede, der har affødt de største Fremskridt, som maaske noget Aar- hundrede endnu har at opvise, har ogsaa medført mægtige Forandringer paa Sukker- industriens Omraade. Fra kun at være et Lægemiddel, eller i al Fald kun en Luksusartikel paa de Riges Bord, er Sukkeret blevet til et Næringsmiddel, som selv ikke de Fattigste savne. Før kun hentet hjem fra fjerne fremmede Lande, hvor en tropisk Sol udviklede det i en mægtig Græsart — Sukkerrøret —, er det nu et hjem- ligt Agerbrugs- og Industri-Produkt, som endog en tempereret Zones udviklede Jordkultur kan frembringe. Og den Faktor, der gav Stødet til denne store Udvikling i Sukkerindustrien, var de napoleonske Krige i Aarhundredets Be- gyndelse. Kontinentalafspærringen hindrede den koloniale Sukkertilførsel, fremtvang Ønsket om at søge Kilden til Sukkeret i en europæisk Plante, og denne blev da ogsaa hurtig funden i Runkelroen. I den første Begeistring over denne over- maade vigtige Opdagelse opstod ikke faa Roesukkerfabrikker, og selv i Danmark anlag- des en Fabrik paa Langeland, men Erfaringen viste snart, at endnu kunde denne Industri ikke under rolige, normale Forhold optage Kampen med Kolonialindustrien, og den førte kun en sygelig, næsten hensygnende Tilværelse. Men en Gang vakt kan en god Ide sjæl- dent helt uddø, og med Landbrugets store Fremskridt i Aarrækken fra 1830 til i860 og med de Midler, som Naturvidenskaben efter- haanden gav Industrien ihænde, overvandtes lidt efter lidt de Vanskeligheder, som havde hæmmet Industrien i dens første Udviklings- periode. Vi se nu først i Frankrig og senere i Tydskland, Østerrig og Rusland en mægtig Industri opstaa, støttet til Agerbruget, men mulig endnu mere støttende og udviklende dette. Thi Roekulturen fordrer meget af Land- manden og Jorden, men den giver ogsaa meget — direkte en betydelig Pengeindtægt, og ind- direkte en maaske endnu større Fordel derved, at den nye Kultur er Midlet til at gjennem- føre den rationelle Vexeldrift med alle de For- dele, som denne bringer saavel i Afgrødernes Kvantitet som Kvalitet. Hvor Roekulturen ind- førtes, fulgtes den overalt af almindelig Vel- stand og Lykke. Med den livligere Forbindelse med Kon- tinentet, som Danmark gjennem Jernbaner og Dampskibe efterhaanden havde faaet, begyndte Meddelelserne om Roekulturens mægtige Ind- flydelse paa Forholdene ogsaa at naa os og rette vore ledende Landmænds Ønsker hen- imod Opnaaelsen af lignende Fordele, ligesom ogsaa Jorden begyndte at antage Former, gjennem Dræning og bedre Behandling, der gav Haab om med Udbytte at kunne optage Roekulturen, og efter nogle Aars flittig Debat og Meddelelser i Tidsskrifter og Blade be- gyndte Interesserne i Slutningen af Tredserne at samle sig og ligesom at antage fastere Former. — 5