De Danske Sukkerfabrikker 1872-1888

Over hele Landet talte man om at oprette Roesukkerfabrikker, og der var næsten ikke en By af nogen Betydning, uden at man gik svanger med Planen om et Fabrikanlæg, ikke blot paa Øerne, men ogsaa i Jylland langt op imod Nord. Blandt de Landmænd, som særlig havde gjort sig til Talsmænd for Sukkerroedriftens Indførelse hos os, bør nævnes vor nuværende Indenrigsminister, Godsejer H. P. Ingerslev til Marselisborg, Lehnsbaron, Kammerherre, Hofjægermester Reedtz-Thott til Gaunø og Kammerherre Sehested Juul til Ravnholt, og det var væsentlig paa disses Opfordring, at Etatsraad C. F. Tietgen tog Sagen i sin Haand. I den faste Overbevisning, at Roekulturen og den dermed følgende Industri vilde blive mægtig Løftestang for vor nationale Udvikling, og med den nøje Kjendskab til de store Vanskeligheder, som ere forbundne med nye Foretagender paa det agronomisk-tekniske Om- raade, søgte han at give Planen et fast Funda- ment, idet han erhvervede Landets to største og betydeligste Raffinaderier, »Raffinaderiet Phønix« og »Helsingørsgadens Sukkerraffi- naderi«, og paa dette Grundlag stiftede han Aktieselskabet »De danske Sukkerfabrikker« sammen med en større Kreds af Finansmænd og Landmænd paa et Møde i Privatbanken den 20de April 1872 med det Formaal »at drive Sukkerfabrikation i Danmark ved de af Selskabet erhvervede Raffinaderier i Kjøbenhavn og ved Anlæg af Roesukkerkogerier rundt om i Landet paa passende Steder«. Bestyrelsen fik følgende Sammensætning: Højesteretsadvokat Gustav Brock. Godsejer H. P. Ingerslev til Marselisborg. Lehnsbaron Reedtz-Thott til Gaunø. Kammerherre O. Sehested Juul til Ravnholt. Assurancemægler E. J. Rividt. Etatsraad O. B. Suhr. Etatsraad C. F. Tietgen. Firmaet H. Puggaard & Co., der havde ledet Raffinaderierne for Interessentskabet »Det kjøbenhavnske Skibsrhederi« inden deres Over- gang til Selskabet, antoges til Forretnings- førere, og Aktiekapitalen fastsattes til 5 Mill. Rigsdaler. Ligesom man ved Bestyrelsesvalget søgte at repræsentere den Interesse, som man antog rørte sig i vor Landbostand til Fordel for den nye Industri, saaledes søgte man ogsaa at knytte de agronomiske Kredse fast til Fore- tagendet ved Udbydelsen af Aktiebeløbet, idet Indbydelsen til Tegningen af Aktier lød paa 2 Mill. Kroner Serie A 2 » » » B i » » » C hvoraf A Serien skulde benyttes til Indkjøbet og Driften af Raffinaderierne, Serien B til Løsning af Selskabets anden Opgave, Opret- telsen af Roesukkerkogerier, medens Serie C udbødes til de Landmænd, der forpligtede sig til, efter nærmere fastsatte Regler, igjennem et længere Tidsrum at dyrke Sukkerroer til de eventuelle Kogerier. Aktiernes Beløb af Serie C skulde kun indbetales ved sukcessive Afdrag i Betalingen for leverede Roer. For at sikre disse Aktieejeres Interesse, og for end yderligere at binde Handel, Industri og Landbrug sammen, blev der oprettet et Repræsentantskab, som, naar Sagen kom i Gang,, skulde vælges blandt Ejerne af Serie C Aktierne, men som foreløbig blev sammen- sat af Mænd fra Landets forskjellige Egne, der dels vare Landmænd og dels stode Land- bruget nær. Dets Opgave skulde være at staa Bestyrelsen bi med Raad og Daad i alle de Tilfælde, som angik Forholdet mellem Roedyrkerne og Kogerierne, og ved dets ud- strakte Kjendskab og Indflydelse paa de lokale Forhold at arbejde hen til Fyldestgjørelsen af Selskabets Formaal, hvorfor det ogsaa fik Ret til at besætte 2 Pladser i Selskabets Be- styrelse. Hele denne smukke Bygning, der var ud- arbejdet med saa stor Hensyntagen til alle interesserede Parter, førte ikke til det ønskede Maal, thi uagtet der fra Repræsentanternes Side arbejdedes med stor Ihærdighed over — 6