De Danske Sukkerfabrikker 1872-1888

hele Landet, formaaede Ideen ikke at samle Landmændene til den nødvendige fælles Hand- ling, og ikke fra et eneste Sted fremkom der Tilbud om Roedyrkning, der berettigede til Anlæg af en Fabrik. En saadan Skuffelse vilde let under en anden Ledelse have kunnet bringe Selskabet til at strande, men ved Etats- raad Tietgens Forudseenhed, navnlig ved det heldige Kjøb af Raffinaderierne, var den nød- vendige Tid til hele Planens Modning tilveje- bragt. Raffinaderivirksomheden blev, saaledes som han fra først af havde tænkt det, det Funda- ment , hvorpaa der med Sikkerhed kunde bygges, og det turde derfor være berettiget at kaste et kort Blik paa Raffinaderiernes For- historie. De danske Sukkerraffinaderiers Historie tog efter foreliggende Oplysninger*) sin Be- gyndelse i Aaret 1656, da det af Jens Lassen stiftede afrikanske Handelskompagni kjøbte den Grund i Slotsholmsgade, hvor Raffinaderiet Phønix blev bygget og endnu ligger. Ganske vist havde alt i 1620 Kristoffer von der Heyde og Cornelius Cuscort faaet tvende enslydende Privilegier paa at oprette Sukkerraffinaderier, men det er tvivlsomt, om den Første over- hovedet nogensinde opnaaede at faa sin Fabrik i Gang, og det er vist, at den sidste meget snart maatte opgive sin Virksomhed, idet Kongen 1624 gav Henrik Kortsen med Kon- sorter Eneret til at forsyne Staden med raffi- neret Sukker, »Topsukker og Sukkerkandis, hvidt og rødt og saa billigt, som det kunde tilføres andetsteds fra«, men dette Privilegium synes efter ganske faa Aars Forløb forbrudt. Fast Fod her i Landet fik Industrien først ved Anlæg af »Phønix« 1657, hvilket Aarstal Bygningen endnu bærer paa den tidligere Fa- gade, thi Anlæget forlenedes med en 20-Aars Eneret til at holde en Raffinadør til det Sukker, det lod hidkomme fra Indien og andre Steder, ligesom det fik Toldfrihed for det uraffinerede *) Kjøbenhavns Historie ved Dr. O. Nielsen. Sukker, det lod indføre. — Den kort efter udbrydende Krig gjorde imidlertid hurtig Ende paa de Forhaabninger, Interessenterne havde knyttet til deres Foretagende, og Selskabet opløstes i 1661 for umiddelbart efter at re- konstrueres under Peter Luchelmans og Rente- mester Henrik Müllers Ledelse med samme Privilegier som de tidligere Ejeres samt Ret til Udførsel til Norge og en Beskyttelsestold af 5 Sk. pr. Pd. raffineret Sukker, der ind- førtes til Kongens Riger og Lande. Under vexlende Ejere, hvoriblandt General-Admiral Cort Adeler, fortsattes Raffineringsvirksomheden til i Begyndelsen af forrige Aarhundrede, men da standsedes Fabrikationen fuldstændig, og først langt hen i Aarhundredet blev den gjen- optaget af det guineiske Kompagni. Der synes nu at være fulgt en temmelig blomstrende Periode, der væsentlig var baseret paa Ud- førsel af Raffinaderiprodukter til Preussen og Rusland, thi efter Freden 1814 klages der stærkt over, at Afsætningen er gaaet tilbage, fordi de tvende Lande selv have optaget Raffinaderivirksomheden under en stærk Be- skyttelse, og over at den engelske og ameri- kanske Konkurrence antog skarpere Former. Udførselen aftog i den Grad, at den i 2x/2 Aar, fra iste Januar 1815 til 31te Juni 1817, kun udgjorde 134185 Pd. raffineret Sukker, medens der i samme Periode udførtes 24,563,233 Pd. Raasukker fra Kjøbenhavn. Afgiftsforholdene vare ogsaa meget ugunstige for Raffinaderierne, der væsentlig arbejdede med det sirupsholdige St. Croix Sukker. Ved Udførselen fra St. Croix betalte dette alt 7x/2—8 % Udførselstold af Værdien, og ved Ankomsten til Kjøbenhavn betaltes atter 5 °/0 eller ialt ca. 13 °/0, en Af- gift, der ikke godtgjordes ved Udførselen. Ikkun Konsumafgiften, 5/s Sk., godtgjordes ved Udførsel af raffineret Sukker, men derimod ikke af Sirup. Ved Forordning af 8de Maj 1807 forhøjedes derfor ogsaa Udførselsgodt- gjørelsen til 1l/8 Sk. pr. Pd. Sukker. Ligeoverfor den i England ydede Ud- førselsgodtgjørelse forslog dette imidlertid kun — 7 —