Om Jernbaner
betragtede fra et militairt Standpunkt, med specielt Hensyn paa den danske Stat

Forfatter: Stiernholm

År: 1854

Forlag: C. C. Lose & Delbancos Forlag.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 82

UDK: 625.1 Lom

Stiernholm,

Capitain i Generalstaben, Adjutant hos H. K. Krigsministeren,

R. af D. og D. M.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
Havne og andre Punkter ved Kysterne, der vare lettilgænge- lige og kunde benyttes af Landets egne Krigsskibe, men der- imod ikke af Fjendens, samt til de øvrige vigtige Positioner, som maatte forefindes. Hovedlinierne, saavelsom disses For- greninger, maatte forenes indbyrdes ved Baner, der lob nieer eller mindre paralel med Grændsen, og af hvilke den yderste maatte føres bag den yderste Forsvarslinie. — Med Hensyn til Defensivkrigen vilde man herved opnaae strax ved ind- trædende Fare at kunne fra Landets Indre skaffe Tropper og Materiel til de truede Steder paa Grændsen, ligesom ogsaa at kunne trække Forstærkninger fra de øvrige Grændsepunkter til det, imod hvilket Hovedangrebet maatte dirigeres, og ved en Offensivkrig havde man det i sin Magt med den største Hurtighed at concentrere sine Strid .«kræfter paa de Punkter af Grændsen, som fortrinsviis maatte begunstige en Invasion i Fjendens Land. Ved de anlagte Baneforgreninger og ved Hjælp af Paralelbanerne blev det muligt at overraske Fjenden eller vildlede ham med Hensyn til det egentlige Angrebspunkt. Et saadant System vilde kunne anvendes i ethvert Land, hvor, som i Frankrig eller Rusland, de forskjellige Dele eller Provindser øaavel i politisk som geographisk Henseende ud- gjøre eet samlet Hele. I Frankrig er det ogsaa saa temme- lig bragt til Anvendelse, da der, ifolge det i 184-2 antagne Udkast fil Jernbaneanlæg, fra Paris skal udgaae 7 Hoved- linier, nemlig een til den belgiske Grændse, een til Havnene ved Canalen, een til de vestlige Havne ved Oceanet, een til den spanske Grændse over Bayonne og een til samme Grændse over Perpignan, een til Marseille og endelig een til Rhinen over Nancy og Strasborg. Endvidere skal anlægges to Hovedlinier fra Marseille til Bordeaux og fra Marseille til Rhinen. — Systemet vil derimod undergaae større eller mindre Modilica- tioner i Lande som Tydskland, der i politisk Henseende er deelt i en Mængde særkilte Stater, der alle ville gjøre deres specielle Interesser gieldende, og i Lande som Danmark, der