Stærkstrømselektronik
Anden del

Forfatter: E. Holstein Rathlou

År: 1920

Forlag: J. Jørgensen & Co. (Ivar Jørgensen)

Udgave: 2

Sider: 124

UDK: 621.3 (022)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 130 Forrige Næste
12 Saaledes kan for Ekspl. Faseforskydningen kun bestemmes indenfor meget vide Grænser, og det er derfor spildt Ulejlighed at gennemføre Beregningerne med altfor stor Nøjagtighed. Det tilladelige Spændingsfald beror helt og holdent paa de for- haandenværende Forhold. Hvis hele Kraftmængden overføres mellem to Steder, kan 25 pCL Spændingsregulering være tilladelig. I saadanne Tilfælde bliver imidlertid Energitabet og ikke Spændings- reguleringen den bestemmende Faktor ved Anlægets Dimensionering. Belastningens forskellige Natur er ogsaa bestemmende for den tilladelige Spændingsregulering, En Blanding af Lys- og Motorbelastning kræver bedre Spændings- regulering end nogen af disse Belastninger hver for sig. Hvis der kun er tilsluttet Motorer, kan der nemlig godt tillades en vis Ujævnhed i Spændingen, og hvis Belastningen kun bestaar af Lys, saa indtræffer Variationerne saa langsomt, at Spændingen let kan efter- reguleres med Haanden. Som Regel ligger Kraftcentret i det vigtigste Forbrugscentrum. Spændingen bør da holdes konstant der, og Spændingen ved Under- stationer og Transformatorstationer vil komme til at variere med et Beløb, der svarer til Liniens Regulering. Denne Variation kan gøres fuldstændig uskadelig ved Anvendelse af automatiske Spændingsregulatorer, men ved de forholdsvis smaa Anlæg, der anvendes her i Landet, anvendes en saadan Regulering næppe. I Ringsystemer, som forsynes fra begge Ender, maa Ledningen være saa stærk, at hele Belastningen kan overføres hele Vejen rundt i Ringen, fra hvilken som helst Ende. Hvis dette ikke er Tilfældet, viser det sig, at den aabne Del af Ringen kan faa utilstrækkelig Spænding, naar en Del af Linien er frakoblet paa Grund af Reparation, Eftersyn el. lign. Den Kraft, der hensigtsmæssig kan overføres til en enkelt Linie, afhænger af hele den samlede Kraft i Systemet, af Belastningens større eller mindre Værdi, samt af Forholdet mellem Anlægsomkostningerne og det Beløb, som Leverandøren mener er nødvendigt for at forhindre en Nedgang i Indtægterne. Ved Kraftledningssystemer paa 60 000 Volt eller lavere, er det sikrest ikke at overføre mere end 100 Amp. pr. Linie. Det kan nemlig teoretisk eftervises, at de Overspændinger, der opstaar ved pludselige Strømaf- brydelser, bliver indtil 200 Gange større end den Strøm, der brydes. Under Forudsætning af, at Strømbryderen afbryder ved det dob- belte af den normale Strømstyrke, vilde der saaledes i dette Tilfælde opstaa en Spænding paa 2-100-200 = 40 000 Volt eller ialt 60 000 + 40 000 = 100 000 Volt, og denne Spænding burde Linien og Transformatorerne kunne taale. For at holde Spændingen konstant hos Forbrugerne anvendes i mange Tilfælde baade automatiske og ikke automatiske Apparater. Hvis der anvendes synkrone Maskiner paa Modtagerstationen, er det