Stærkstrømselektronik
Anden del

53 Synkrone Maskiner, der overmagnetiseres, vil kunne afgive wattløs forudilende Strøm til Nettet og vil saaledes kunne levere wattløs Strøm til Induktionsmotorerne. Det vil i Almindelighed ikke være til megen Nytte at opstille en saadan Synkronmaskine paa selve Kraftværket, idet derved kun Genera- toren bliver aflastet for Faseforskydningen, medens denne stadig eksisterer paa Nettet. Den synkrone Motor anbringes bedre langt ude paa Nettet hos en Storforbruger, der har den nødvendige Jævnstrøm til Magnetiseringen, eller paa et ældre Jævnstrøms værk, der har sluttet sig til Højspændings- værket som Understation. Man kan da lade Omformerne være Synkronmotor-Dynamoer og sørge for, at Synkronmotoren har den fornødne Størrelse og Magnetregulering. Eksempel: I Nærheden af Enden af en Højspændingsledning med en Belastning paa 100 KW væsentligst bestaaende af Induktionsmotorer, hvilket giver en Faseforskydning paa cos ep = 0,85, ønsker en Fabrik tilsluttet en Omformer paa 35 KW. Fabrikken er villig til mod en pas- sende Godtgørelse at anskaffe Motoren saa stor at den kan ophæve Fase- forskydningen paa Nettet. Hvor stor skal den være? Nettets KVA bliver — — = = 117,5. Nettets wattløse Effekt bliver cos ep 0,85 /KVA2 — KW2 = y 117,52 — 1002 = 61,6. Dette skal Synkronmotoren præstere foruden de 35 KW. Dens Effekt bliver derfor KVA = ]/61,62 4 352 = 71. Hvis Kraftværket for egen Regning vilde have opstillet en tomt- gaaende overmagnetiseret Synkronmotor til Fasekompensering, skulde denne ifølge ovenstaaende have haft en Effekt paa 61,6 KVA. Ved at vælge Motoren 9,4 KVA større, bliver den altsaa i Stand til samtidigt at afgive 35 KW til Fabriksdrift (bortset fra dens Virkningsgrad). En saadan Motor kan forsynes med automatiske Indretninger, som til enhver Tid indstiller Magnetiseringen svarende til den Faseforskyd- ning, der i Øjeblikket er paa Nettet, hvorved Kompenseringen kan fore- gaa rent automatisk. Det skal bemærkes, at hvis man vil anvende en Etankeromformer til dette Formaal, vil der ikke længere i dennes Anker være Balance mellem optagen og afgiven Strøm, idet den wattløse Strøm ikke har nogen tilsvarende Modvægt paa Jævnstrømssiden. Maskinen maa derfor bygges med betydeligt sværere Ankerledere end sædvanligt, idet den ellers vil blive for varm. i. Celleskiftere. Som tidligere omtalt (I Del, Side 164) vil det under Brugen af et Lysbatteri være nødvendigt at kunne til- eller frakoble en vis Del af Cellerne, idet Samleskinnespændingen jo skal holdes konstant.