Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

6 noget Nyt, Noget, der fordrede en vidtløftig Jmodegaaen. — Tvertimød, man herte der kun de gamle Paastande, man faae de samme Modsigelser og den samme indbyrdes Uenighed, som bestandig havde været Frihandelsforeningens Kjendingsmcerker, hver Gang den var optraadt i Tale eller Skrift, dg som plejer at være et Beviis paa, at den paagjceldende Sag er umoden. Og hvad Rigsraadsforhandlingerne angik, var det vel aabenbart, at RegjeringsforflagetS Talsmænd var gaaet af med Seiren. Alligevel vilde det vistnok findes rigtigt, at Taleren i al Korthed stræbte at godtgjore Rigtigheden af de forstjellige Sæt- ninger, som ligge til Grund for Adressens Udtalelser og som gjore vor Henvendelse til Rigsraadet berettiget. — Der moder da forst den Sætning, at „bet Princip, der ligger til Grund for vor Toldlovgivnings Udvikling siden 1797, er en gradviis og deelviis Fjernelse af den i Toldtariffen indeholdte Beskyttelsestold-'. Her maa Eftertrykket lægges paa Ordene „gradviis oz deel- viis". — Vi have ligesaalidt som Nogen nægtet, at Frihan- del er det Maal, hvörtil vor Toldlovgivning stræber siden Slutningen af forrige AarhUndrede, og vi have endog i Slut- ningen af den foreliggende Adresse udtalt det med klare Ord, hvortil Taleren vilde komme tilbage. — Men paa den anden Side maa vi lægge stærk Bægt paa, at en pludselig Over- gang til Frihandel vilde være et Brud paa det gjennem henved 2 Menneskealdere fulgte Princip, i Overeensstemmelse med hvilket vore Forhold have udviklet sig. — Heller ikke ville vi paa nogen Maade have det forstaaet saaledeS, at vi hylde den ofte fremsatte og ofte heftig forsvarede Paastand, at Tariffen, betragtet som en BeMelseStarif, saavidt muligt er, bor stræbe efter Stabilitet ikke alene i Principet, men ogsaa med Hensyn til de enkelte Bestemmelser. — Taleren kunde i denne Henseende henholde sig til den klare Udtalelse af Finantsministeren under RigsraadetS ferste Behandling af