Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

År: 1862

Forlag: J.D. Quist & Comp.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 47

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 276 Forrige Næste
7 Lovudkastet om Told- og Skibsafgifterne: „Indgribende Forandringer — sagde Ministeren —, Forandringer af den Betydning, at Systemet for Toldlovgiv. ningen derved bliver rokket, skal man være meget varsom med at gjore og kun foretage sjelden. men derimod er det, efter min Overbeviisning, meget hensigtsmæssigt, at man jevnlig kommer til at revidere Told satserne paa Basis af det bestå acnde System". Vi have dernæst udtalt den Overbeviisning, at et plud- seligt Brud med Principet vilde virke meget ska- deligt og i nogle Tilfælde endog ødelæggende for vor Industri og Haandværksdrift. — Denne vor Betragtning har tidligere modt en stærk Modsigelse hos For- kjæmperne her i Landet for Frihandelens Indforelse snarest muligt, idet disse Mænd have stillet endog en betydelig udvi- det Industri i Udsigt som Resultatet af deres Formaals Gjen- nemforelse. — Det var derfor saa meget desto mærkeligere, at man i den sidste Tid havde hort og læst netop fra den Side Udtalelser, som bestemt stolte vor Anskuelse. — I det til Frihandelspartiet overtraadte Blad „Danmark" havde man saaledes for kort siden læst en Artikel, der gik ub fra en Rcekke — rigtignok aldeles feilagtige — Betragtninger og Be- regninger, og kom til det Resultat, at Nedlæggelsen af alle indenlandske Papiirfabrikcr var i og for sig lige saa onslelig, som den vilde blive en nodvendig Folge af Ophævelsen af den efter Bladets Formening utilbørlige Papiir- og Kludetold. — Fremdeles havde man paa Borsmodet hort Hr. Grosserer Thune forsvare Frihandelssorcningens Toldtarif mod Beffyld- ningen for ikke at gaae vidt nok, med den Bemærkning, at flig en Beskyldning var man uberettigget til at fremsætte mod et Forslag, der med et Pennestrøg ophævede en heel Række af Fabrikker, f. Ex. Saltsyderierne. — Endeligt vilde det være Nart for Enhver, der havde fulgt Bevægelsen med nogen