Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

8 Opmærksomhed, at Hr. Godsejer A. Hage i det Mindste ikke beklagede, at Nedlæggelsen af vore Sukkerraffinaderier kunde blive en umiddelbar Folge af den af ham og hans Tilhængere foreslaaede Forandring i Tolden paa raffinerede Sukkere. Ligesom Selvmodsigelse i det Hele ere Frihandelsmændenes svage Side, saaledes have de rigtignok ved Siden af disse deres egne Wringer ogsaa i den senere Tid udtalt sig derhen, at „man endnu i kke h ar s eet B esky tt els en gavne og Frihandelen skade Industrien". Saaledes er det — sige de — „efter al Erfaring-. Sporger man dem, hvorfra de have indhentet denne Erfaring, pege de atter og atter paa England og onske saare gjerne ogsaa at toge Frank- rigs til Indtægt. „Rigeligt Arbeide og forøget Indtægt har Frihandelen forffaffet England", sige de. — Her er, som vi ofte have paavist med uimodsigelige Kjendsgjernwger, i Hovedsagen en Forvexling af Aarsag og Virkning. — Det er det store Op- sving, England tog under Beskyttelsen, der har flabt Frihandelen, og ingenlunde omvendt, fljondt det billigviis ikke skal nægtes, at, efterat den mægtige Udvikling har stabt Fri- handelen, har denne igjen været en af Aarsagerne til den stadig tiltagende Udvikling af alle gode Kræfter. — Selv om derfor denne deres Paastand om Frihandelens overordentligt gavnlige Folger i Storbritannien var aldeles rigtig, vilde der dog fra dette enestaaende Exempel ikke kunde drages den Slutning, at Frihandelen vilde i Danmark drage de samme eller blot tilnærmelsesviis lignende Folger efter sig. — Hvor Aarsagen mangler, kommer ikke Virkningen; Aarsagen var i England en stedfunden, alle andre Lande overgaaende Udvik- ling af det industrielle og merkantile Liv, men saadant sindes jo ikke her. — Man har paaberabt Frankrig, dog vist ikke for at forlange at Danmark skal folge Frankrigs Exempel. — Thi. vel har Frankrig nedsat Beskyttelsestolden, men dette