Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

År: 1862

Forlag: J.D. Quist & Comp.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 47

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 276 Forrige Næste
10 danske Jndustrigjenstande, som ville blive ind« følte der." Taleren vilde ikke gaae irette med Professoren, fordi han til „Exempel" havde valgt Rusland og ikke det langt mere betegnende Tydstland, men han maatte gjore opmærksom paa, at her var saa tydelig som nogensteds fremsat den Sandhed, at, hvis vi nu indførte Frihandel ester engelsk Monster, vilde vore Industridrivende komme til at konkurrere paa vort eget Marked med de engelske Industri- drivende, uden at vi vilde være istand til at Ud- holde denne Konkurrence. — Thi, kan Englænderen fore sine Fabrikata fra England, forbi Danmark til Rusland, og der undersælge den Danske, der har ført sine Varer fra Danmark til Rusland, hvad kan da forhindre ham i at fore sine Fabrikata til Danmark og der undersælge den Danske? — Beviset har saäledes ikke alene glippet for vore Modstan- dere, men det er endog aldeles flaaet over for dem, og det stal staa fast, hvad der jo ogsaa er iøjnefaldende, at Udlandets Fabrikanter vilde, hvis vi hævede Indførselstolden, blive gun- stigere stillet paa vort Marked end vi paa deres. Taleren gik derpaa over til en Betragtning af Frihan- delsforeningens Tarifudkast. — En gjennemgaaende Drøftelse af dette vilde naturligviis her ikke vcere paa rette Plads, og var desuden Noget, han maatte overlade til dem, der vare bedre inde i Detaillen, men tre Bemærkninger fandt han sig dog foranlediget til at gjore. — Den forste var den, at Udkastet igjen søgte at indføre den for Aar tilbage her i Landet forladte, og siden med vistnok mere end tvivlsomt Held i nogle andre Lande indforte Vcerditold, og at dets Forsvarere gjorde dette med saadanne Miner og Ord, at man var berettiget til den Antagelse, at de meente at have gjort et særdeles godt Fremsiridt. Dog skulde han ikke gaae videre end til at be- marke dette, da han vidste, at en folgende med stor Sagkund-