Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

11 flab Udrustet Taler havde besluttet at afhandle Sporgsmaalet om Dærditold. Dernæst havde Frihandelsforeningens Tarifudkast deri fulgt det af Grosserersocietetet foreslaaede, at det lagde for- hoiet Told paa flere Artikler, der for Menigmand ere blevne Nodvendighedsartikler. — (Taleren udviklede dette nøiere, men vi skulle ikke her gjengive hans Fremstilling, da den vil sindes i en særegen Artikel i dette Hefte). Endelig kunde Taleren ikke undlade at henlede Forsam« lingens Opmærksomhed paa den gemytlige Nonchalance øg den naive og elskværdige Eftergivenhed, hvormed Frihandels- foreningen i et as de vigtigste Hovedpunkter havde forladt Grosserersocietetets Standpunkt og, vigende for den almin- delige Stemning, havde valgt sig et andet. — Grosserer- societetet havde foreslaaet en Fordobling af Brændeviinsacci- sen. — Dersom nu Brcendeviinsforbruget desuagtet holdt sig paa samme Standpunkt, vilde dette være en Forøgelse i Af- giften af omtrent 1,700,000 Ndl., som skulde udredes af den Brændeviin nydende Deel- af Befolkningen, hvortil, som Alle vide, Menigmand fortrinsviis horer, og paa Grund af sit legemlige — og tilveels meget anstrængende —Arbeide maa hore. — Da der nu herimod indvendtes, deel s at en saa- dan Forhoielje af Afgiften ncppe kunde blive uden Indflydelse paa Forbruget, og d eels at Størstedelen af disse 1,700,000 Ndl. vilde falde Menigmand til Byrde, sagde Frihandels- foreningen: „Lad gaa, vi slag 850,000 Ndl. af". — Det er paa den ene Side en meget pæn Venlighed, men paa den anden er det en Dristighed i Behandling af statsocconomifle Sporgsmaal, som længe flal soge sin Lige, og en ikke ringe Letsindighed ligeovelfor Befolkningen — saaledes at kaste en aarlig Afgift as 850,000 Ndl. snart herhen, snart derhen, snart paa den ene Borgerklasse, snart paa den anden; Alt eftersom Vinden blæser. Inden han endte sit Foredrag maatte Taleren henlede