Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864
År: 1862
Forlag: J.D. Quist & Comp.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 47
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
Forsamlingens Blik paa Adressens sidste Ord, i hvilke den
Fordring opstilles, at vi her i Landet skulle bruge den
samme Fremgangs maade, som man har brugt i
andre Lande, der ligesom vort arbejde sig frem
ad Veien til Frihandel.
Disse Ord kunne passende være vor Fore-
nings Losen. — De sige forst, at vort Maal er Fri-
handelens Indførelse. — De sige klart og bestemt, at
vi ville Frihandel, hvilket vi hævde ligeoverfor dem, der kalde
Enhver, som ikke blindt vil folge dem, for en Bestyttelses-
manb, og som pleie at betegne vor Forening som „en Be-
ffyttelseksorening'/, en Paastand, der er ligesaa urigtig som
de fleste af dem, disse Mccnd komme med. — Men disse
Ord sige dernæst, at vi ville Indførelsen af Frihandel paa
samme Maade, nemlig gradviis og deelviis, som den
er indfort i England — forsaavidt man kan sige, at der
hersker Frihandel i dette Land — og paa samme Maade,
paa hvilken man i flere Lande arbejder sig frem til den. —
Men ganste vist ville vi ikke tilraade, at man i Danmark med
den indskrænkede industrielle Udvikling foretager et Skridt, som
man i det i industriel Henseende overmægtige England ikke
trostede sig til at gjore.
Hermed anbefalede Taleren Adressen til Forsamlingen.
Derpaa gaves Ordet til:
Godseicr A. Hage. — Han udviklede i et længere
Foredrag, at Værditold havde et stort Fortrin for Vcegttolden,
hvorved tsterhaanden Toldsatsernes Forhold til Vareværdien
var blevet saa forrhlfet, at han ikke fandt, at man burde sige
at den nærværende Toldtarif eller det Rigsraadet forelagte
Tarifudkast stemmede med Principerne i Toldloven af 1797;
at Arbeidsklassen vilde opnaae endog et ringere Toldbelob
efter Grosserersocietetets Udkast end efter Regjeringens Ta-
rifudkast; at det var hans Overbevisning, at Friheden havde
en afgjorende heldig Indflydelse ogsaa paa Industrien, hvil-