Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

13 fet han ssgte at godtgjore ved Exempler fra England, og at han ønskede, at Industri- og Haandværksstanden vilde trcede frem for Regjeringen med Begjæring om Frihed i disse For- hold, naar den var moden til ben, og han var overbeviist om, at man da vilde komme til at erkjende, at han havde havt Net i sin Anskuelse om Velsignelsen ved Friheden. Bestyrelsens Formand, Grosserer F.Tutein, motiverede yderligere den foreliggende Adresse og nævnte som et Cxempel paa, hvorledes den ene Industri er knyttet til den anden, de mange Haandværkere, der staae i Forbindelse med Sukkerraffinaderierne. — Han fandt ogsaa at det var en Anbefaling for de danske SUkkerrafsinaderier, at Sukker her er ligesaa billigt som i noget andet Land. — Sukkerrassina- dcurerne i England vare meget gunstigere stillede, end de danske vilde blive det efter Regjeringens Tarifudkast. — Han vilde imidlertid sinde sig deri, som i enhver anden gradviis Overgang til Frihandel, der ikke var altfor ubillig mod den paagjældende Industrigreen. — Der vilde vise sig at vcere meget store Ulemper forbundne med pludselig Indførsel af Frihandelen, vi vilde ikke vcere istand til at spille en Nolle som Englands i Handelsverdenen og skulde derfor vel vogte os for paa eengang at indføre det, hvortil de forste Betin- gelser manglede. Vi havde vel Havne, og Havne ere en god Ting, men dog ikke Alt, da man havde Exempler paa at en livlig Handel kunde lomme igang i Slæder med slette Havne, og her var desuden Skibsfarten standset ved Jis flere Maaneder af Aaret. Di manglede Opland, hvilket fandtes ved andre ftørre Handelsstceder som Antwerpen, Bremen osv., og saalcenge vi ikke have et saadant Opland, vilde den storre Handelsvirksomhed, som A. Hage forudsagde for Kjobenhavn, blive illusorisk. — Provinderne vilde emancipcre sig fra Kjo- benhavn og soge andre Steder hen. — Frihandelen vil heller ikke give os flere ProdUkter, Korn, <5mør o. s. v. — Den transatlantiske Skibsfart, hvoraf man lover sig saa meget,