Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

14 er unaturlig før vs; vi have ingen ProdUkter at udfore til transatlantiske Havne, men maae fylde Skibene med Steen- kul, Salt, Jern o. s. v., hvorved vi naturligviis ikke kunne konkurrere med andre Lande. Den i sin Tid indrommede Remission af 25 % i Tolden misbrugtes af Afladerne. Vi have tidligere indfort ch nesiske og indiske Varer, som igjen fandt Afsætning Syd paa, men den Tid er forbi, da alle andre Slæder ere gaaede frem, og hvorvel vi ere blevne mere uafhængige af Hamborg, have vi dog ikke vundet synderlig Selvstændighed. — Med Hensyn til Detailhandelen, meente Taleren, at denne ligesaalidt som Haandvcerksdrif'ten eller Groshandelen vilde hoste nogen Fordeel ved en pludselig Indførsel af Frihandel; Hamborgerne og Lybekkernes Pro- benreUtere vilde naturligviis stadig oversvømme Landet, de vilde gaae fra Huus til Huus og levere enhver Konsument de allerfleste Varesorter frit i Huset og selvfølgelig til billigere Priser, end de vilde kunne kjobes hos vore egne Detailhand- lere, der have at betale en hoi Boutiksleie, Skatter m. m. Han anbefalede sluttelig Forsamlingen at antage Ud- kastet til Adressen uforandret som det forelaae. Protokollist Klein foreslog nu at standse Forhandlin- gerne og gaae til Afstemning, hvilketForslagDirigenten afviste. C. V. Ri me st ad bemærkede forst, at Hage havde været uberettiget til at betegne Udviklingen siden 1797 for uover- eensstemmende med det i Loven af nævnte Aar liggende Prin- cip. Det var faa — og kunde ikke godt have været ander- ledes — at bette Princip var fulgt med storre eller mindre Dygtighed, med storre eller mindre Stringents, og det turde vel endog være, at det i Henseende til enkelte Punkter var fraveget, men det var kun Undtagelser fra Neglen. Kunde man fra dem fhitte til „Principet", faa var man ogsaa berettige til paa den Omstændighed, at Loven af 1797 havde beholdt endog enkelte Jndsorselsforbud, at bygge den Paastand, at Lovens Princip havde været Bibeholdelsen as