Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

År: 1862

Forlag: J.D. Quist & Comp.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 47

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 276 Forrige Næste
15 Merkantilsystemet og ikke Stræben frem imod Frihandels- systemet. Jovrigl maatte han henholde sig til sit For- rige med Hensyn til den Vægt, der kande lægges paa en Paastand som den, „at al Erfaring viste", at Fa- brikindustrien trivedes bedst under Friheden. Man havde ingen anden Erfaring end den fra England hen- tede, hvor det ganske rigtig forholdt sig saaledes, at Indu- strien havde taget Opsving under Friheden. — Men for det Forste maatte man tage sig iagt for at slutte fra engelsfe For- hold til danske — hvilket Taleren atter paaviste ved Cxem- pler — og for det Andet var den as Hage givne Skildring meget overdreven. — Taleren ffulbe oplyse dette ved at gjen- nemgaae et as Hages Exempler. — Han havde talt om Sil- kefabrikationen, som om den skyldte Frihandelen sit store Op- sving, men dette var urigtigt;'den havde faaet et overordentligt Omfang netop under en saadan Beskyttelse, som vor Forening foreslog her, nemlig en grad vits aftagende. — Hertil kom, at den havde sin Grund i de særlige Forhold. — Den uhyre Industri og Handel, England — netop under Beskyttelsen — lom i Besiddelse as skabte, i Forbindelse med hvad der strøm- mede ind fra de over hele Jorden udstrakte Kolonier, overor- dentlige Rigdomme. — Herved blev Folket istand til at fore ogsaa under Beskyttelsen — en saadan Luxus, at en Engellænder i Gjennemsnit brugte 5 til 6 Gange saa meget Silketoi, som en Franskmand, hvis Land man dog var vant til at betragte som Silkefabrikationens Hovedhjem. — Op- voxet under saadanne Forhold og Met i sin Opvcext ved en stærk Beskyttelse, havde Silkefabrikationen let ved at overstaae Følgerne af Frihandelen. — Taleren maatte atter gjore op- mcerlsom paa bit Urigtige i, at man talede, deels som om alle Englands Fremskridt skyldtes Frihandelen, og deels som om denne var saaledes forfljellig fra alle andre Institutioner, at ene den var uafhængig af Tid, Sted og alle Forhold. — Z føifte Henseende fkulde han blot pege paa de overordentlige