Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

Menigmands Malning efter Groslcrer- sorietetes Forslag. Af C. D. Rimestad. Fra det forste Oieblik, Grosserersocietetets Tarifudkast forelaa for Offentligheden, blev det blandt andre Indvendin- ger modt med den, at det ved at fordre hoi Told paa flere Artikler — navnlig Sukker og Kaffe —, som vare blevne Nodvendighedsartiller for den, i Henseende til Indtægter, uheldigere stillede Del af Befolkningen, især i Hovedsta- den, og dertil, ved den forhoiede Accise paa Brændevin, sogte at kaste en storre Skattebyrde over paa den fattige Del af Befolkningen, end der paa nogen Maade kunde forsvares. Man gik selvfølgelig ud fra den Forudsætning, at Kaffe — og dermed Sukker for en meget stor Del af Hoved- stadens, og vel tildels ogsaa de andre Kjobstceders Arbeiderbefolk- ning, træder istedenfor Middagsmad („varm Mad"), og at denne Befolkning altsaa bruger langt Mere af disse Artikler, end Gjennemsnitsforbruget er indenfor vor Toldgrændse. Maaden, hvorpaa de Mcend, som kjæmpe for Grosserer- societetets Forflag, have sogt at imodegaa denne Indvending, har gjennemgaaet flere Faser. I Begyndelsen paastod de — og Etatsraad Broberg var Ordforer for denne Mening —, at „den rige Mand