Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

35 bruger fuldkommen saa meget Kaffe og Sukker, som den fattige". Og siden udtalte han, aabenbart vak- lende med Hensyn til sin forste Paastands Gyldighed, at et Par Skilling Aaret om for hvert Individ „er aldeles ikke at tale om". Selv om nu det Forste var Tilfælde, hvad vi snart skulle se, det aldeles ikke er, vilde det jo kun være en daarlig Trost for den Fattige, der saa sine Livsfornoden- heder blive hoiere beskattede, og beviser aldeles ikke, hvad det giver sig ud for, nemlig at det er rigtigt at forhoie Tolden paa den menige Mands Livsfornodenheder. Hvad den sidstnævnte Udtalelse angaaer, passer den ganske rigtig paa den godt Stillede, men for den Fattige ere nogle Skilling Dag Ud og Dag ind — og saameget maatte det blive — en ikke ringe Gjenstand. Besvarelsen af dette Cporgsmaal forubfætter et noie Kjendfkab til Forbruget af de omtalte Artikler i de Familier, der hore til det menige Folk. Det gjcelder ikke her at ræson- nere sig til Noget, men om den virkelige Kundskab, saaledes som den kun kan erhverves ved Oplysning om Forbruget i et meget stort Antal Familier af forskjelligt Slags (de bedre stillede og de fattigere; de ordentlige og de uordentlige osv.). Saadanne Oplysninger lod en Del Mcend — deriblandt Forfatteren af denne Artikel — sig det være magtpaaliggende ifjor at indsamle. Jaar have vi seet en Beregning, støttet paa fire Familiers Opgivelser, og som Undskyldning for dette ringe Antal har Forfatteren — han striver under Mærket G. C. — anført, at det var forbundet med Vansie- lighed at faa paalidelige Angivelser. Dette er ved flere Punkter vistnok Tilfælde, men dersom Forfatteren me- ner, at det ozsaa gjcelder med Hensyn til Forbruget af Kaffe og Sukker, viser han her — fom da over- alt — et fuldstændigt Ubekjendtskab med det Liv? Familier af det menige Folk fore. I saa godt som enhver af disse bliver der Uge ud og Uge ind netop forbrugt