Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

36 det samme Kvantum; det er saa sikkert, at, dersom man ikke fik Underretningen gjennem Manden eller Konen, vilde man kunne faa den — og det paa en Prik — hos Urtekræmmeren. At individuelle Tilbøjeligheder gjore sig gjceldende ogsaa paa dette Omraade, behover ikke at bemærkes. Der er Fa- milier — men meget faa —, som ikke kunne lide Kaffe, medens der er mange, som mindst af Alt kunne Undvære den. Men, fraseet herfra, er det enRegel, at Forbruget af Sukker og Kaffe staaer i omvendt Forhold til Familiens Indtægt. I det Hele er det saa, at de Fa- milier, som have en Ugeindtægt af 9 Rd. eller derover — og som altsaa kunne staffe sig varm Mad — bruge forholdsvis mindre Kaffe og Sukker end de, som maa leve af 5 eller 6 Rdl. — stundom endogsaa af Mindre — om Ugen. Vi kunne paavise Familier, i hvilke Forbruget for hvert Indi- vid stiger af Kaffe til 24 Pd. og af Sukker til henved 60 Pd. Det gjælder imidlertid ved saadanne Undersøgelser som denne, at holde alle Aderligheder udenfor Bereg- ningen, og at finde det, som er Udtrykket for det afgjorte Flertal; yderlighederne ville enten paa Grund af deres ringe Antal være uden Betydning for Opfattelsen af det Hele, eller de ville, hvis de fremtrcede i storre Antal, gaa op mod hinanden. I Femaaret fra 1857 til 1861 er der i Monarkiets Hovedlande indfort c. 88,947,000 Pd. Kaffe og udfort om- trent 19,232,000 Pd. Det viser sig altsaa — naar vi lade det ene Aars Beholdning gaa op med det andets —, at der aarlig er forbrugt omtrent 13,943,000 Pd. Kaffe, hvilket er for hvertJndivid i Gjennemsnit — Folketællingen af i860 lagt til Grund — 5’/3 Pd. om Aaret. I samme Tidsrum er der af Sukker (og Sirup) indfort omtrent 254,530,000 Pd. mod en Udførsel af omtrent 21,107,000 hvilket giver et Forbrug for hv ert Ind ivid iGjen- nemsnit af 17n/i3 eller næsten 18 Pd. aarlig.