Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

41 ville vi lægge den stærkeste Vægt paa den Omstændighed, at han dels aldeles ikke, dels kun i særdeles ringe Mængde bruger fine Uldvarer, og at man er ube- rettiget tilat paastaa, at de grove (navnlig groft Klæde) fordyres ved Tolden, og at Menigmand altsaa betalerSkat af dem til Fabrikanterne. For det Forste bliver en Del af den simple Mands Uldtoi — rig- tignok Aar for Aar mindre — frembragt ved Husflid, og for det Andet levere Klcedefabrikerne her i Landet groft Klæde lige saa billigt, som det kan faaes fra Udlandet naar Tolden hæves. Vi kunne herfor anføre en Udtalelse i Rigs- raadet af Finantsministeren, altsaa af en Mand, hvem Ingen vil frakjende Kjendskab til Sagen, Evne til at gjennemtcenke den og Dillie til upartisk Bedømmelse. „Klcedefabrikerne" — sagde han — „bestaa. forsaavidt de fabrikere groft Klcede, ikke ved Beskyttelse." Og senere ytrede han i Anledning af en stedfunden større Licitation over ordinært Klcede til Mili- tceretatens Brug: „Det Klæde, der blev leveret her i Landet, var billigere end det, der blev forskrevet fra Udlandet, naar man drager Tolden fra". Med Hensyn til andre Forbmgsgjenstande flulle vi blot bemærke, at Grosserersocietetets Forflag gaaer ud paa gjennem en forhoiet Told ogsaa at fordyre Salt, og gjennem det S mor, salt Kj od, salt Fle sk o. s. v.; fremdeles Ol (gjennem Humle) og i hoi Grad Tobak, medens det unæg- telig vilde hæve Tolden paa Gryn, Stenkul og desuden en eller anden enkelt ©inflating. Vi komme vore Modstandere i hoi Grad imode ved al lade disse Artikler gaae op mod hinanden, og vende os derpaa til en H oved gje ns tand for Menigmands Forbrug og tillige forGroserer- societetets Beskatning, nemlig Brændeviin, hvis Accise det vilde have forhoiet fra 4 til 8 Sk. Potten. Forbruget af Brændeviin — det vil sige det Fabrikerede