Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

18 allerede antydet i Foreningens forste Mode og senere fast- holdt saavel i Professor Kaysers som i Nedaktemens Udtalelser i 1ste Hefte af Foreningens Tidsskrift, hvorhos Rigsraadets TarifUdvalgs Majoritet er gaaet i samme Retning, faa at Grosserer - Societetet og „Dagbladet" nu staae alene; det kan ikke nægtes, det er fortrædeligt. Den industrielle Opposition i 1858 mod det Rigsraadet dengang forelagte Tarifudkast gik Ud fra den faktisk Urigtige og derfor ogsaa libeviislige Paaftand, at den bestaaende toldtarif var en Beskyttelsestarif, og af hele Toldlovgivningens Udvikling hvilede paa Beskyttelsessystemet. Dette var et faa uholdbart Standpunkt, at „Dagbladet" ikke med Grund nu kunde vente nogen betydningsfuld eller holdbar Modstand mod Frihandelsbestræbelserne fra denne Side — og saa gaaer Industri- og Haandværkftanden i 1862 hen og gjor en fuld- stcrndig Frontforandring; erfjenber, at Toldlovgivningen ikke hviler paa Beskyttelsessystemet, flutter sig til Regeringen og stiller sig ligeoverfor Frihandelsbestræbelserne, saaledes som de ere frcmtraabte, paa den bestaaende Toldlovgivnings Ud- viklings StandpUnkt. Det kan ikke nægtes, dette er en god Grnnd mere til at gjore „Dagbladet" fortrædeligt, rhi det nu indtagne Standpunkt er ikke blot et berettiget, men et holdbart praktisk. Men istedetfor at disse Uheld bnrde bevirke, at „Dagbladet", naar det endelig vedblivende vilde fastholde sin indtagne vfordeelagtige Stilling, ved klare og iiomstodelige Grande beviste Frihandelens velgjorende Indflydelse paa Industrien overhovedet, og særligt Fortræffcligheden af Gros- serer-Societetets Tarifvdkast og Onfleligheden af dets Gjennem- forelse strax, har „Dagbladet" foretrlikket at virke paa en anden Maade, som jeg — da Bladet har været saa venligt at paatage sig at betegne min Stilling til denne Sag—, til Gjengjccld skal tillade mig at betegne som Tendents- Modifikationer af bekjendte Fakta.