Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

22 De Gamle sagde, at Lykken var som en Qvinde med en eneste Haarlok; det gjaldt at gribe denne i det rette Dieblik saa havde man Lykken. Den Mand, der har For- tjenesten af at have fremdraget den særdeles vigtige Sag, der er Gjenstand for den foranstaaende Skrivelse, har ikke for- spmt Noget, og dog fik han ikke Haarlokken fat. Uagtet den syntes at være lige til at gribe. Det er en sprgelig og lang Historie Kallebodstrand-Sagen har havt. Der var en Tid, da nogen stprre Virksomhed fra det Offentliges Side ogmaa- ffee nogen mindre Modstand fra enkelte Privates Side, vilde have bragt Værket igang for engelske Penge, men det gUnstige Meblik gik tabt, aldeles uben Grosserer An- dersens Skyld, og hvo veed om det nogensinde vender tilbage? Der er imidlertid et Onde, der vilde vcere ftørre end det, at Sagen endnu ikke er bragt istand, og det er, om det blev sat igang paa en uheldig Maade. Hvad der ikke er skeet kan blive gjort, men naar man har anvendt Penge — og dct mange Penge —paa Havnens Udvidelse mod Syd, og diose Penge ere anvendte til et deels util- strcekkeligt, decla e heldigt Foretagende, vil selve det, at saa mange Penge alleiebe ere givne ud, være en saa godt som afgjsrende Hindring for Gjermemfprelsen af en Plan, der ved sit Væsen og sit Omfang vil yde Hovedstaden og derigjen- nem hele Landet de Fordele, man kan og bpr vente sig af et Foretagende af den Ralnr, som en forstandig og til- strækkelig Forbedring og Udvidelse af Kjøbenhavns Havn. Det forekomnier derfor Foreningen af 1862 at vcere en Pligt NU at gjøre, hvad man formaaer, ikke for at sætte Udførelsen af den forstandige Plan igjennem — det kan man neppe »tænke paa saa snart —> men for at forhin- dre Udførelsen af den uforstandige. Dieblikket er saa sprgeligt for vort Land og kræver saa mange Offre i alle Retninger, at klln faa have Linene