Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

23 og Ørerne aabne for hvad der ligger Udenfor de politiske Forhold og Krigen. Men, saa sandt det er, at man gode i gode Dage flal tcenke paa de ikke gode, ligesaa sandt er det, at et Folk netop i onde Tider skal tage sig sammen og med al sin Kraft arbeide paa det, ved hvis Hjælp en Tilbagevenden af lykkelige Dage bliver mulig. Denne vil aldrig fomnte, hvis man over Ulykken taber Modet og Haabet, hvis man lægger Hænderne i Skjpdet iftebetfor med Besindighed og alvorlig Villie at see sig om efter de Hjælpemidler, der endnu staae til Raadighed, og med For- stand og Udholdenhed at benytte disse. Det er derfor vel ikke formeget forlangt, naar vi vente at Publicum trods de skæbnesvangre Tider dog vil skjcenke en for vor Frem- tid saa vigtig Sag ialtfald den Opmærksomhed, at det ss- ger at forhindre dens Gjennemfsrelse paa en sorkeert. Util- strækkelig og for den anerkjendte rette Udfprelse skadelig Maade. Vi vibe Alle, at Frihandelspartiet vil — og efter sin Overbevisning nt a a — reise Frlhandelsspprgsmaalet med al Magt inden ganske kort Tid. Vi vide det meget godt, selv om vi ikke havde hprt Konsul A. Hage tale i Rigs- raadet, som han gjorde forleden Dag. Da LovUdkastet om en Forsgelse (Krigsskat) af Afgiften paa Brcendeviin og af Tolden paa en Deel Varer var Under Behandling i Rigsraadets Folkcthing, erklærede han, at saafremt Lan- det skulde have nogen Udsigt til at reise sig igjen efter de Slag, der havde rammet det, var det nødvendigt snarest mUligt at indslaa en ganske anden Vei med Hensyn til Toldlovgivningen end den, man hidtil var gaaet. Ja, han udtalte endog, at han paatcentte til Sagens tredie Be- handling, at stille gjennemgribende LEndringsforslag i saa Henseende. Hans Mening var natUrligviis den, at vi pOblikkelig eller senest ved Fredens Indtrædelse, burde hæve al Beskyttelsestold og kun af finantsielle Hensyn beholde Told paa nogle enkelte Artikler, der ere Gjenstand for