Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

blive paavirket af Frihandelsbestræbelserne, saalænge ikke al Told- og Brcrndeviinsafgift hæves. Selv om Grosserer- Societetet og „Dagbladet" havde havt mere Held med sig, og ikke, som Tilfældet er, hver Dag tabte Terrain, saa er den af „Dagbl.„ antydede Fare for Toldembedsmændenes Exigents „naar Frihandelsmccndene faae Magten", dog hver- ken saa alvorlig eller overhængende, at den fornnstigviis kunde forudsættes at fremkalde Forskrækkelse; den Virkning, jeg har seet af disse Bestræbelser, har været ganske det Modsatte. At jeg ved Foreningens Stiftelse og Lovenes Vedtagelse har Udtalt mig mod de moderate Frihandelsmænds Program, nemlig Fastsættelsen af en vilkaarlig Frist, med hvis Udlob al Beskyttelsestold fllllde ophore Uden nogen forndgaaende Undersøgelse af de paagjældende Forhold, er fuldkommen rigtigt; thi det er ester min fulde Overbeviisning og mit Kjendskab til disse Forhold ikke paa denne Maade at Industri- og Haandværksstandens Interesse vil funite varetages. Rege- ringen og Repræsentationen har gjentagende og Udtrykkeligt givet Haandværks- og Industristanden Tilsagn om, at Beskyttelsestolden ikkun gradviis og deelviis vil blive op- hævet, efter en omhyggelig Undersøgelse og Uden Ubillighed og voldsomme Rystelser for de paagjældende Virksomheder; dette er den af Regeringen og Repræsentationen hidtil fast- holdte Basis for Udviklingen af vor Toldlovgivning og Fri- handelsprincipets Gjennemforelse, og ethvert Spring Udover denne Udvikling er et Brnd paa disse Tilsagn og vil Utvivl- somt tillige blive af saa beklagelige og uberegnelige Folger for Industri- og Haandværksdriften, at sikkert Regeringen saavelsom Repræsentationen vil betænke sig paa at stolte Bestræbelser i denne Retning, med mindre der af Frihandels- mændene fores Beviis for, at et saadant Bnid med den hidtidige Udvikling vil medfore saadanne overvejende Fordele for det Almindelige, at den ødelæggende Indvirkning paa ZndUstri- og Haandværksdriften og Folgerne deraf for den