Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864
År: 1862
Forlag: J.D. Quist & Comp.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 47
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
Industriforeningens sidste Kvartalsberetning, — hvori omtales
de sanitaire Forbedringer i England, som toge deres Be-
gyndelse i 1841 og have givet hoist mærkelige Resultater,
med Hensyn til formindsket Dødelighed, - opstiller den
Hypothese: „Det er imidlertid muligt, at andre Momenter,
saaledes Frihandelen og den derved fremkaldte
storre Velstand blandt de arbejdende Klasser ogsaa
have virket gavnlig i faa Henseende." Det er imidlertid noget
uheldigt med Hensyn til denne Hypothese, at de statistiske
Meddelelser, hvorpaa de fornævnte Resultater ere flottede,
ikktln gaae til 1856, medens Frihandelstarifen er af 1860.
Efter de engelske Rapporter om de sanitaire Forhold er Fri-
handelen endnu ikke optaget som Moment, faa at „Dag-
bladet" i ethvert Tilfælde tilkommer Wren af at være forste
Opdager heraf, og det endog paa Forhaand.
Den meest naive Tendents-Modification af et bekjendt
Fakttim er dog imidlertid Fremstillingen af Toldembeds-
mændene som opskræmmede af Frihandelsbevægelserne, fordi
de i Tankerne skulle see sig afskedigede paa Dartepenge, saa-
snart Frihandelsmcrndene faae Magten, - selvfølgelig frem-
sat for hos Læserne at fremkalde Indtrykket af hvor nær
forestaaende Gjennemforelsen af en Frihandelstarif er; —
thi det er bekjendt nok og sorelaae i Nigsraadets Tarif-
udvalg , at der, ved en Toldtarif som Grosserer-Societetes
Forflag, ikke vilde kunne paaregnes nogen Besparelse i Told-
administrationen, da den nødvendige Sikkring mod Defrau-
dation og Indsmugling paa Grund af de Urimelig hoie
Satser rigelig vil opflnge, hvad der i anden Retning kunde
bespares. „Dagbladets" Bemærkning om, at det i mig
nærmest seer en Repræsentant for bemeldte „opskræmmede"
Toldembedsmænd, kan fornUfligviis ikkun have sin Grund i,
at det ikke vilde være let paa anden Maade at faae Tiraden
anbragt; thi „Dagbladet" kan dog neppe være Uvidende om,
at min Embedsstilling netop er saaledes, at den ikke vil