Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

År: 1862

Forlag: J.D. Quist & Comp.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 47

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 276 Forrige Næste
21 Industriforeningens sidste Kvartalsberetning, — hvori omtales de sanitaire Forbedringer i England, som toge deres Be- gyndelse i 1841 og have givet hoist mærkelige Resultater, med Hensyn til formindsket Dødelighed, - opstiller den Hypothese: „Det er imidlertid muligt, at andre Momenter, saaledes Frihandelen og den derved fremkaldte storre Velstand blandt de arbejdende Klasser ogsaa have virket gavnlig i faa Henseende." Det er imidlertid noget uheldigt med Hensyn til denne Hypothese, at de statistiske Meddelelser, hvorpaa de fornævnte Resultater ere flottede, ikktln gaae til 1856, medens Frihandelstarifen er af 1860. Efter de engelske Rapporter om de sanitaire Forhold er Fri- handelen endnu ikke optaget som Moment, faa at „Dag- bladet" i ethvert Tilfælde tilkommer Wren af at være forste Opdager heraf, og det endog paa Forhaand. Den meest naive Tendents-Modification af et bekjendt Fakttim er dog imidlertid Fremstillingen af Toldembeds- mændene som opskræmmede af Frihandelsbevægelserne, fordi de i Tankerne skulle see sig afskedigede paa Dartepenge, saa- snart Frihandelsmcrndene faae Magten, - selvfølgelig frem- sat for hos Læserne at fremkalde Indtrykket af hvor nær forestaaende Gjennemforelsen af en Frihandelstarif er; — thi det er bekjendt nok og sorelaae i Nigsraadets Tarif- udvalg , at der, ved en Toldtarif som Grosserer-Societetes Forflag, ikke vilde kunne paaregnes nogen Besparelse i Told- administrationen, da den nødvendige Sikkring mod Defrau- dation og Indsmugling paa Grund af de Urimelig hoie Satser rigelig vil opflnge, hvad der i anden Retning kunde bespares. „Dagbladets" Bemærkning om, at det i mig nærmest seer en Repræsentant for bemeldte „opskræmmede" Toldembedsmænd, kan fornUfligviis ikkun have sin Grund i, at det ikke vilde være let paa anden Maade at faae Tiraden anbragt; thi „Dagbladet" kan dog neppe være Uvidende om, at min Embedsstilling netop er saaledes, at den ikke vil