Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

44 Dette den bestaaende Toldlovgivnings Frihandelsstand- pUnkt, der til Dato har været fastholdt saavel af Rege- ringen som af Repræsentationen, og som Udtrykkelig tit- traadtes af Grosserer-Societetet Under 25de Jannar 1858, — men opgaves af samme Under 25de Februar 1862, da nogle Grosserere plndselig opdagede, at det. Handelen og Industrien trængte til for at blomstre, var en engelsk „Frihandelstarif", — er saa retfærdigt og billigt, at det formeentlig ogsaa bmde kunne tilfredsstille Handels- standen. Det er nemlig, som bekjendt ikke Handelsmanden, men forbrugeren, som betaler Tolden, og saa længe Toldaf- giften er nødvendig for Finantserne, er det Utvivlsomt netop i Forbrugernes Interesse, at denne lægges med et mindre Belpb paa flere Vareartikler, fremfor med et saa meget hpiere Belyb ikkun paa enkelte, navnlig naar disse ere Livsfornsdenheder. Naar, som hos os. Toldafgiften i det Hele er saa moderat, at der ikke kan vcere Tale om, at Indførselen af Varer fra Udlandet derved forhindres eller formindskes, kan Handelsstandens Fordring paa Op- hævelse af Tolden paa forfkjellige Artikler, — eftep Gros- serer-Societetets Tarifforslag paa saa godt som alle Fabri- kata strax, men efter Frihandelsforeningens Tarifforslag førft efter en kort Periode, i hvilken Tolden for disse ikkim ffulbe være 5 pCt., — derfor klin vcere begrundet i et reent personligt Bekvemmelighedshensyn, der, saa længe Tolden oppebceres af nogle Varer, dog langtfra vil banne faae en saa stor Betydning, som af Handelsstanden antaget. Men at ophæve Tolden hos os paa fremmede Fabrikata, forinden en tilsvarende Indrømmelse gjpres i de Lande, som ere Marked for vore egne JndUstri-, Fabrik- og Haand- vcerksfrembringelser, vilde utvivlsomt vcere at gaae langt videre til Skade for disse Virksomheder, end et Hensyn til Handelsstandens Bekvemmelighed paa nogen Maade kan