Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

retscerdiggjpre. Enhver Told paa ct saadant fabrikat, syttt ogsaa er Ejenstand for Tilvirkning her i Landet, er i Nvrigt ikke at betragte som en Bestyttelsestold, idet en lav Afgift paa en saadan fremmed Vare hidtil, og med fnld- kommen Fpie, kan er bleven betragtet som en billig Kjen- delse, den fremmede Fabrikant bpr erlægge for at opnaae Afsætning paa vort Marked og deeltage i Concurrencen med vore egne Fabrikanter og Haandvcerkere, og forFor- brUgerne bliver det dog formeentlig Uden Betydning, om de svare deres Andeel til Statens Fornpdenheder i Form af Told saavel paa Fornpdenhedsartikler som paa Fabrikater, eller det samme Belpb, deelt i Told paa Fornvdenhedsar- Mer og t. Ex. en Indkomstskat; Forhold, som det ikke synes, at vore Frihandelsmcend af 1862 hidtil have gjort sig klare. Der staaer nu fun tilbage at formulere den Foran- dring i Industriforeningens Love, som efter det Udviklede maa ansees npdvendig. I Lovens § 18 hedder det: „Handelsndvalget behandler alle Handelsspprgs- maal". Jftedenfor denne Pasus foreslaaes indsat: „Told- og HandelsUdvalget har i Industri-, Fabrik- og Haandvcerksdriftens Interesse stadig at hen- vende Opmærksomheden paa de bestaaende Told- og Han- delsforhold, og ved forestaaende forandringer i Toldlov- givningen og Toldtarifen navnlig at vaage over, at det af Regjeringen betegnede Princip, der ligger til Grund for denne Lovgivnings -Udvikling i dette Aarhundrede, ikke forandres."