Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

Siden Frihandelsforeningens Program under 28de Februar d. A. blev udstedt, har Foreningens Tendents undergaaet meget mærkelige Svingninger; ja den sidste er af en saadan Natur, at det ligefrem Lui betragtes som en Mærkelighed, om Foreningen holder synderlig længere sammen. Thi at samtlige Foreningens Medlemmers Over- bcviisning flUlde have kunnet taale saaledes at svinge med og befinde sig lige vel paa Le sorfljellige Standpunkter, kan ikte med megen Rimelighed antages. Enhver, hvem det var bekjendt, — og det maatte da fortrinsviis være Tilfældet nled Handelsstanden, — at Toldloven af 1797 brod med Beskyttelsessystemet, at Frihandelsprincipet med mere eller mindre Skarphed og Klarhed er bleven fastholdt fom Endemaal lige siden den Tid, samt at ogsaa en-væsentlig Deel af Beskyttelsestolden esterhaanden er aldeles bortfalden eller betydeligt formind- stet — Enhver, sige vi, hvem dette var bekjendt, lunde selvfølgelig ikkun opfatte Dannelsen af Frihandelsforeningen som fleet for at stolte det af Grosserer-Societetet til Rigsraadet indgivne Tarifforslag. Dette ligger ogsaa i Programmet, der klart og tydeligt udtaler, at det Maal, man vilde naae, var „en Toldlov bygget paa heelt andre Grundsætninger end dem, som cre fulgte ved ULarbeidelsen af Let Rigsraadet af Regeringen forelagte LovUdkast", hvilken nye Toldlov Programmet betegner som „den Opgave, TidsaandenS Uafviselige Krav stiller", og yderligere detail- lerer som en Toldtarif, hvori Tolden „alene fastsættes efter Statens finantsielle Fornødenheder" og hvori „Told- si')