Foreningen af 1862 til den indenlandske Industries Fremme 1862-1864

4 afgifterne indskrænkes til saa faa Gjenstande som muligt". Maalet var endvidere at simplificere Kontrollen og for- mindfle Udgifterne ved Skattens Opkrævning, og at styrke Skatteevnen ved at fjerne alle Hindringer for den frie Udvikling af JndUstri, Handel og Skibsfart; eller nied andre Ord: Maalet, man vilde naae, var Gjennemforelsen af det fornævnte Forslag til en saakaldet Frihandelstold- tarif, hvilket af Grosserer-Societetet var indgivet til Rigsraadet som Modforslag til det af Regjeringen forelagte Udkalt til en ny Toldtarif, og dette Maal ventedes op- naaet ved gjennem Frihandelssoreningen at tilvejebringe en stærk offentlig Mening, som med Kraft og Bestemthed Udtalte sig for dette Grosserer-Societetets Forslags Gjennem- forelse og Negjerings-Udkastets Tilsidesættelse. Det viste sig imidlertid meget hurtigt, at de Mænd, som havde Ud- arbejdet Grosserer-Societetets Tarifforflag og tillige vare de betydeligste blandt Indbyderne til Dannelsen af Fri- handelsforeningen, havde forregnet sig. Bemeldte Tarif- forslag vandt ikke blot ikke nogen stærk Sympathi („Dag- bladet" og „Fædrelandet" Undtagne, hvis Redakteiirer cre blandt Indbyderne og holde konsekvent fast ved Program- met); men forilden at Forslaget et engang knnde siges at stemme med Frihandelsprincipet, paavistes saa mange og betydelige praktiske Mangler og saa stor Risiko for Finant- serne og Fare for Industrien derved, at det blev klart for Enhver, at Rigsraadet ligesaalidet som Regjeringen vilde understotte det, men holde sig til den nærværende Told- lovgivnings Udvikling i Frihandelsretningen, hvorefter Beskyttelsestolden ikkun gradviis og deelviis skal fjernes. Allerede ved Modet den 25de Marts d. A., hvorved Frihandelssoreningen blev konstitueret, viste sig Len foran- berorte Svingning i Foreningens Tendents; man opgav stiltiende Grosserer-Societetets Tarifforflag og vedtog Lovene en bloc, hvis § 1 kun lyder paa „at fjerne