Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

Danmarks Optræden. 7 lalfald for dem, der ikke selv vare Part i Sagen. Nu veed man altsaa i Europa, hvordan vor Kunsts Aristo- krati er sammensat, og fra Europa faa Mange det at vide herhjemme. Naturligvis havo Verdensudstillingerne ogsaa for de store Nationers Kunst deres farlige Sider; men disse op- vejes dog maaske af de gode. For dem er Udstillingen en virkelig Væddekainp, gjennem hvilken de træde i en kraftig Vexelvirkning med hinanden. Hvad der siges og dommes paa den ene Side, det høres og besvares fra den anden. Naturligvis betragter hverken den franske eller den tyske Kunst det øvrige Europas Kritik som sit Orakel eller sin Formynder. Der findes ikke det fatale Forhold som ved de smaa Nationer, at Dommen vel høres, men ikke udvexles. Det er næsten en Trivialitet at sige, at den danske og øvrige skandinaviske Kultur for øjeblikket er stærkt interesseret i enhver decentrali- serende Bevægelse i den almindelig europæiske Kultur, og at den maa være i høj Grad paa sin Post ligeover- for alle centraliserende Bevægelser. Og blandt aHe saa- danne er der vel ingen, som i den Grad suger Kraften bort fra Yderpunkterne og fra de svagere nationale Or- ganismer som netop Verdensudstillingerne. — Hvad jeg lier kan meddele om Kunstudstil- lingen i Wien, maa ikke tages for Mere, end det giver sig ud for. Jeg fastholder Titelen »Strejftog« med alk de Rettigheder og Friheder, som denne Titel giver en Forfatter. I de faa Uger, i hvilke jeg har studeret Verdensudstillingen, har jeg optaget en overvældende Mængde Indtryk, deriblandt mange skjønne og ufor- glemmelige; jeg har tilbragt tilstrækkelig lang Tid ved