Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

G Verdensudstillingen i Wien. Syvende og Sidst maa den egentlig afgj ørende Kritik ogsaa udøves af Nationen selv; en oplyst og redelig Kritik er det Samme for en Kunst i dens Helhed som Samvittigheden er for det enkelte Menneske; det er godt og rigtigt at høre en forstandig Vens Raad, men man kan ikke have sin Samvittighed boende i lang Afstand. Og vil man lade Udlandet domme og tage imod dets Dom, saa maa man dog sørge for, at den høje Dommer har det tilstrækkelige Materiale til Dommen, at han har alle de afgjorende Akter liggende paa sit Bord. Er man ligegyldig i denne Henseende, saa udsætter man sig for at faa en Jurykjendelse som den sidste, der vist- nok maa have været én lystig Overraskelse for de Fleste, Gude og Wahlberg nævnte med Anerkjendelse. Ikke et eneste Ord om Danmark eller nogen dansk Kunstner!! Det er smigrende ! „Billedhuggerkunsten synes vanskelig at akklimatiseres i Nordens Lande, i hvis Udstil- ling vi i Virkeligheden ikke have fundet Noget, som var fremtrædende nok til at blive noteret.“ Det er særdeles smigrende! Allerforrest i den skandinaviske Udstilling fand- tes Jerichaus Pantherjæger. Vil man gaa tilbage ti), hvad der er sagt om os ved tidligere Udstillinger, vil vor National- forfængelighed ikke blive trøstet. — Vi behove ingenlunde at fremhæve, at den danske Kunsts Værd for os aldeles ikke forringes ved, at vi se den saaledes behandlet — eller ikke behandlet. Disse General-Revuer over Udstillinger som den Wienske regnes maaske for journalistiske Nødvendigheder, men ere umulige uden megen Samvittighedsloshed i allehaande Biting. Og Biting ere og blive vi dog for de store Nationer. Forsaavidt som der i det tyske „Zeitschr. für bildende Kunst“ (Mimchen) skulde findes eller komme en Anmeldelse af den danske Kunst, som maatte være stemt i en anden Toneart, vilde en saadan Omstændighed ikke engang kunne tages til Indtægt af os som Udlandets Dom, da den rimeligvis vilde hidrøre fra en skandinavisk Pen.