Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

Danmarks Optræden. 5 er midt inde i Nationen selv at forene Evnen med Vil- lien til at se »Alt paa sin rette Plads«. Vi vilde be- tragte det som et stort Gode, om en enkelt eller flere virkelig kunstforstandige Mænd fra Frankrig eller Tysk- land vilde give sig alvorlig af med vor Kunst, gjore den til Gjenstand for et indtrængende Studium og sige os deres Mening om den; vi tro, at det kunde hjælpe meget til at udglatte Ensidigheder og udrydde Fordomme. Men desværre; de have fuldt op at gjore med sig selv og med hinanden og se kun i Forbigaaende paa os*). Og til *) Hvis de overhovedet se paa os! — „Gazette des beaux arts“, som vel uden Overdrivelse kan kaldes det mest ansete Kunst- Tidsskrift, der udkommer i Europa, meddeler for Tiden en Revue af Wiener-Udstillingen af René Menard. Deri findes en Side om de skandinaviske Staters Kunst. Forfatteren be- gynder saaledes: „Sverig, Norge og Danmark indtage tilsam- men en af Salene i Udstillingen; og hvis ikke enhver af disse Nationaliteters Navn var skrevet over Deren, vilde man være fristet til at tro, at denne Sal kun var et Annex til Tysk- land. Dette Slægtskabsforhold finder sin Forklaring i Kata- logen, af hvilken man ser, at Flertallet af de svenske og norske Malere bo i Düsseldorf. Nogle Kunstnere have imid- lertid losrevet sig fra denne Indflydelse, og det er ikke de mindst interessante.“ Forf. nævner derpaa med Ros den af- døde Svensker Höckert, der som bekjendt var uddannet i Paris — men slet ikke var repræsenteret i Wien, og Grev G. v. Rosen, hvis store, ogsaa hos os velbekjendte Maleri, Erik den Fjortende, han har forstaaet ret vel og yder for- tjent Ros. (Med Franskmandenes sædvanlige Flothed i Om- gang med fremmede Egennavne benævnes den sidste Kunst- ner: „M. Bosen Georg von Graf“, under hvilket Navn han rnaaske vil blive beromt i Paris, — man forstaar let, hvorledes den tyske Katalog er bleven misforstaaet). Saa et Par artige Ord om et større Billede af Tidemand, hvis Navn er naaet til Forfatterens øre; dernæst ere Navnene Jernberg, Tager- lin (sie) og Nordenberg nævnte, og Landskabsmalerne Munthe,