Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873
Forfatter: Julius Lange
År: 1874
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 86
UDK: 061.4(100) Wien
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Danmarks Optræden.
5
er midt inde i Nationen selv at forene Evnen med Vil-
lien til at se »Alt paa sin rette Plads«. Vi vilde be-
tragte det som et stort Gode, om en enkelt eller flere
virkelig kunstforstandige Mænd fra Frankrig eller Tysk-
land vilde give sig alvorlig af med vor Kunst, gjore den
til Gjenstand for et indtrængende Studium og sige os
deres Mening om den; vi tro, at det kunde hjælpe meget
til at udglatte Ensidigheder og udrydde Fordomme. Men
desværre; de have fuldt op at gjore med sig selv og med
hinanden og se kun i Forbigaaende paa os*). Og til
*) Hvis de overhovedet se paa os! — „Gazette des beaux arts“,
som vel uden Overdrivelse kan kaldes det mest ansete Kunst-
Tidsskrift, der udkommer i Europa, meddeler for Tiden en
Revue af Wiener-Udstillingen af René Menard. Deri findes
en Side om de skandinaviske Staters Kunst. Forfatteren be-
gynder saaledes: „Sverig, Norge og Danmark indtage tilsam-
men en af Salene i Udstillingen; og hvis ikke enhver af disse
Nationaliteters Navn var skrevet over Deren, vilde man være
fristet til at tro, at denne Sal kun var et Annex til Tysk-
land. Dette Slægtskabsforhold finder sin Forklaring i Kata-
logen, af hvilken man ser, at Flertallet af de svenske og
norske Malere bo i Düsseldorf. Nogle Kunstnere have imid-
lertid losrevet sig fra denne Indflydelse, og det er ikke de
mindst interessante.“ Forf. nævner derpaa med Ros den af-
døde Svensker Höckert, der som bekjendt var uddannet i
Paris — men slet ikke var repræsenteret i Wien, og Grev
G. v. Rosen, hvis store, ogsaa hos os velbekjendte Maleri,
Erik den Fjortende, han har forstaaet ret vel og yder for-
tjent Ros. (Med Franskmandenes sædvanlige Flothed i Om-
gang med fremmede Egennavne benævnes den sidste Kunst-
ner: „M. Bosen Georg von Graf“, under hvilket Navn han
rnaaske vil blive beromt i Paris, — man forstaar let, hvorledes
den tyske Katalog er bleven misforstaaet). Saa et Par artige
Ord om et større Billede af Tidemand, hvis Navn er naaet
til Forfatterens øre; dernæst ere Navnene Jernberg, Tager-
lin (sie) og Nordenberg nævnte, og Landskabsmalerne Munthe,