Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

4 Verdensudstillingen i Wien. denne Lejlighed. Ved f. Ex. at gjennenigaa Katalogen over den franske Udstilling i Wien vil *man finde, at en meget stor Del af Kunstværkerne ere Statsejendom. At den danske Kunst skulde have holdt sig heelt borte fra denne Verdensudstilling, vilde maaske kunne betrag- tes som en politisk Umulighed og vilde i ethvert Fald have krævet et langt større Sammenhold, en langt mere udpræget Villie end en mandstærk og kraftig Optræden paa Arenaen. Men enten skal man blive borte fra et stort Selskab, eller ogsaa skal man tage sine bedste Klæder paa og »være med«. Vi for vort Vedkommende vilde have fundet det bedre, om man var bleven rent borte, end at man optræder saa halvt, som man gjør det. Disse Verdensudstillinger ere meget farlige for en lille Nations Kunst, og de maa tages som en meget al- vorlig Sag. Det Farligste bestaar deri, at den Dom, som udtales fra Udlandet, navnlig den, som udtales fra selve Verdensudstillingen, som jo for en kort Tid spiller et Verdens-Centrums Rolle, faar en ' Betydning, som paa ingen Maade svarer til dens indre Værd. Og ulykkelig- vis er det hjemme i den lille Nation selv, at denne Dom faar en saa stor Betydning. De Danske have altid været meget mistænksomme mod hinanden indbyrdes, og derfor tages enhver Udtalelse udenlandsfra, et livligt Pennesprut fra en wiensk eller parisisk Feuilletonist eller — hvad der næsten er værre endnu — en Jury- Dom let som en Aabenbarelse af den rene og uhildede Sandhed. Den dyrt vundne Overbevisning om det Rette og den umiddelbare Følelse for det Skjønne sættes ind i et saadant Hasardspil. Vi undervurdere i Sandhed ikke Udlandets Dom; vi vide fuldt vel, hvor vanskeligt dét