Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

Danmarks Optræden. 3 Navn staar, betragter det uden videre det, som findes derinde, som »Dånmarks Kunst«, og man dømmer denne udelukkende efter, hvad man ser, uden at tage mindste Hensyn til, hvad man muligvis ikke ser. Denne Dom gaar over i Pressen og derfra ud i Verden, stadig med Fordring paa at gjælde Danmarks Kunst i dens Helhed. Paa en Verdensudstilling maa ethvert Resultat stilles frem i den tydeligste og simpleste Form; det er aldeles umuligt at faa Publikum til at tage imod Forklaringer om, at det Bedste er blevet hjemme. Vi Danske vide godt og kunne godt forstaa, at den nordiske Udstilling ifjor har taget Kraften bort fra Verdensudstillingen iaar; vi kunne finde det meget rimeligt, at Ejere af Kunstværker ikke have Lyst til det ene Aar efter det andet at laane deres Bil- leder ud, med hvilke de ellers smykke deres Hjem; men hvad bryder Verdenspublikumet sig om en saadan For- klaring? Vi tilstaa, at vi ikke forstaa Grunden til, at de offentlige Myndigheder ikke ere traadte hjælpende til under saadanne Omstændigheder. Har man forsomt at henvende sig til den kgl. Malerisamlings Direktør, eller har han givet Afslag? Der skete ingen Skade ifjor ved, at Galleriet ikke udlaante Billeder til den nordiske Ud- stilling, fordi de, som besøgte Kjøbenhavn i Udstillings- tiden, jo godt kunde gaa op paa Kristiansborg; men iaar har Galleriets Hjælp været ligefrem nødvendig for, at den danske Kunst kunde blive godt repræsenteret. Gal- leriet har tidligere sendt Billeder til Udstillingerne i London. At der Intet er sendt til Wien fra det danske Nationalgalleri, er saa meget mere afstikkende, som andre Lande, der bedre kunde have undværet det, i rigeste Naal have draget Fordel af deres Statsamlinger ved 1*