Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

2 Verdensudstillingen i Wien. land og Nordamerika. Den, som havde set den nordiske Udstilling ifjor i Kjøbenhavn, maatte finde de skan- dinaviske Landes Optræden paa Verdensudstillingen meget tilbageholden. Navnlig kunde vort eget kjære Fædreland gjore berettiget Fordring paa en Guld-Medaille for Beskedenhed — men saadanne uddeles nok ikke i denne Verden. Man tillade os et Par almindelige Bemærkninger om den Maade, hvorpaa den danske Kunst træder frem paa Verdensudstillingerne. Saavel i Paris 1867 som iaar i Wien har jeg faaet et stærkt Indtryk af, at man herhjemme egentlig ikke har vidst, hvad man vilde, om man gad udstille eller ikke. Der var ganske vist sendt gode og seværdige Ting herfra til Udstillingerne; men Ingen, som kjender den danske Kunst, hvilken hans Mening end forresten er om den, har dog kunnet ind- rømme, at der paa nogen Maade var Tale om en plan- mæssig eller værdig Repræsentation af den. Navnlig iaar har en hel Række Kunstnere, som af Alle regnes blandt vore betydeligste, holdt sig næsten eller helt borte fra Udstillingen. Nuvel — vil man sige — man kan jo ikke tvinge Folk til at sende deres Billeder til Wien. Nej, men hvis her var den rette Følelse af Sammenhold, en virkelig esprit de eorps, saa havde der vel lieller ikke været Brug for Tvang. Naar den danske Kunst optræder som saadan paa en Verdensudstilling, saa maa de fælles, offentlige, nationale Interesser have Fortrinet for de private Interesser og de private Følelser og Luner. Det Publikum, som møder paa en Verdensudstilling, er despotisk i sin Dom og gjor ingen lang Proces; naar det ser den De] af Udstillingen, paa hvilken Danmarks