Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

10 Fransk Malerkunst. mændene nære ogsaa en umaadelig Respekt for det. Men Tiderne forandre sig, og den klassiske Retning i Frankrig liar maattet lære at gjøre sig lidt mere behage- lig for at friste Livet. Alexandre Cabanel er stadig dens fornemste Repræsentant, og de Bestillinger, der overdrages ham, den Plads, han indtager paa Udstillin- gen, og den Plads, man har indrømmet ham i den store Midtsal, vise noksom, hvilken Betydning der tilskrives ham. Han er Salon-Klassiker, han forstaar at give det højere Salon-Liv et let Anstrøg af Værdighed og Ideali- tet, som er uendelig smigrende; hans Farver ere lyse og blide, hans Foredrag fuldendt rent og tækkeligt. Han maler de fineste og fornemste Dameportrætter, som man kan tænke sig, ikke alene i smagfulde Modedragter, men ogsaa i middelalderlig-florentinsk Kostume, som klæder en smuk og værdig Dame og hendes Børn fortræffelig. Han deklamerer i rorende og kjælne Moltoner om Fran- cesca da Riminis og hendes Elskers tragiske Død. Inde i den store Midtsal har han et uhyre stort Billede: Floras Triumf, malet som Dekoration til et Loft i Louvre, et Maleri, som sikkert volder Tyskerne en skade- fro Glæde, fordi det med sit luftige Tog af intetsigende svævende Figurer unægtelig viser den franske Kunst fra dens indholdsløsest© Side. Det gjør en Virkning paa -Øjet, som ikke er uligt en stor, malet Porcellænsplade, og paa Sjælen gjør det ingen anden Virkning end et blidt og behageligt Lirumlarum. Hvormeget nu end Cabanel er gaaet op i udvortes Verdslighed, og hvor spinkel end den Individualitet er, soin moder os i hans Malerier, saa maa det dog fra et rent kunstnerisk Syns- punkt anerkjendes, at han er en af de største Virtuoser,