Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873
Forfatter: Julius Lange
År: 1874
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 86
UDK: 061.4(100) Wien
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
Fransk Malerkunst.
mændene nære ogsaa en umaadelig Respekt for det.
Men Tiderne forandre sig, og den klassiske Retning i
Frankrig liar maattet lære at gjøre sig lidt mere behage-
lig for at friste Livet. Alexandre Cabanel er stadig
dens fornemste Repræsentant, og de Bestillinger, der
overdrages ham, den Plads, han indtager paa Udstillin-
gen, og den Plads, man har indrømmet ham i den store
Midtsal, vise noksom, hvilken Betydning der tilskrives
ham. Han er Salon-Klassiker, han forstaar at give det
højere Salon-Liv et let Anstrøg af Værdighed og Ideali-
tet, som er uendelig smigrende; hans Farver ere lyse og
blide, hans Foredrag fuldendt rent og tækkeligt. Han
maler de fineste og fornemste Dameportrætter, som man
kan tænke sig, ikke alene i smagfulde Modedragter, men
ogsaa i middelalderlig-florentinsk Kostume, som klæder
en smuk og værdig Dame og hendes Børn fortræffelig.
Han deklamerer i rorende og kjælne Moltoner om Fran-
cesca da Riminis og hendes Elskers tragiske Død. Inde
i den store Midtsal har han et uhyre stort Billede:
Floras Triumf, malet som Dekoration til et Loft i
Louvre, et Maleri, som sikkert volder Tyskerne en skade-
fro Glæde, fordi det med sit luftige Tog af intetsigende
svævende Figurer unægtelig viser den franske Kunst fra
dens indholdsløsest© Side. Det gjør en Virkning paa
-Øjet, som ikke er uligt en stor, malet Porcellænsplade,
og paa Sjælen gjør det ingen anden Virkning end et
blidt og behageligt Lirumlarum. Hvormeget nu end
Cabanel er gaaet op i udvortes Verdslighed, og hvor
spinkel end den Individualitet er, soin moder os i hans
Malerier, saa maa det dog fra et rent kunstnerisk Syns-
punkt anerkjendes, at han er en af de største Virtuoser,