Strejftog i Verdens-Kunstudstilling i Wien 1873

A. Cabanel. Den klassiske Retning. 11 som Europa for -Øjeblikket har i Fremstillingen af den nøgne Form og Figur i stor Maalestok, med andre Ord, at han har et sjeldent Herredomme over de største og vanskeligste Kunstmidler. Heri naar ingen Tysker ham. Han har desuden — hvad Franskmændene tidt have, dels ifølge deres nationale Begavelse, dels som en Kon- sekvens at deres grundfæstede og tæt sammensluttede Skoleudvikling — en fin og udviklet Stilfølelse i sin Teg- ning og Farvegivning. Det store Billede af Floras Triumf udmærker sig som Dekoration betragtet ved et sjeldent konsekvent kunstnerisk Præg — kun Skade, at dette Præg minder altfor meget om Ludvig den Femten- des Tidsalder! Vi skulle ikke opholde os ved de øvrige franske Malere af den udpræget klassiske Retning; der fandtes paa Udstillingen heroiske og mythologiske Billeder nok, deriblandt alvorligere og kraftigere Ting end Cabanels, men dog Intet, som paa mig gjorde Indtryk af noget særdeles Betydeligt. Dog ville vi her strax gjore op- mærksom paa det utvivlsomme Gode, som den klassiske Strømning har ført med sig, at der i Frankrig stilles meget store Fordringer, større end noget andet Sted, til Herredømmet over Fremstillingen af den menneskelige Figur i stor Maalestok. Der viser sig et kunstnerisk Studium i denne Retning, — og et Studium, der drives med Iver og Lyst — som er meget beskæmmende for alle andre Nationer, og ikke mindst for os Danske. Ligesom man havde sorget for at udstille en Kom- position af den gamle Klassiker Ingres paa Wiener- udstillingen, havde man ogsaa grebet Lejligheden til at repræsentere hans berømte kunstneriske Antipode,